Følg med her:

Vil du ha' flere opskrifter i samme stil?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Nøddepostej er ikke kun for vegetarer til jul. Den smager himmelsk, mætter godt og er supergod til både julefrokosten og madpakken i morgen.
Vegetarisk nøddepostej er virkelig en evergreen i mit køkken: Fuld af gode svampe og nødder, der både mætter og smager rigtig godt. Faktisk så godt, at selv en ikke-vegetar nemt bliver både glad og mæt. Og så er den jo en klassiker til en vegetarisk julemiddag.
Min mellemste er vegetar, så vi laver tit nøddepostejen til jul. Og hun skal selvfølgelig ikke snydes for en god flødesauce! Så den får du også lige opskriften på.
Det er ikke ofte, vi laver flødesauce, men når det skal være, skal den smage godt. De fleste laver nok flødesauce til kødretter og har lidt kødsaft at starte på. Nøglen til en god vegetarisk flødesauce hedder umami, så denne her bliver lavet på svampe og løg, og den får noget soja, der giver en god bredde i smagen. Brug gerne nogle mørke svampe med masser af smag.
Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.
Vil du gerne have andet tilbehør ud over den gode svampesauce, vil jeg anbefale:
Hvis du gerne vil prøve en alternativ vegetarisk julemiddag, så kig også forbi mine madmuffins med rødbede. De er lavet i portionsstørrelse (og jo, man må gerne spise mere end én) – fint pakket ind i butterdej. De smager virkelig dejligt, er smukt julerøde og kan nemt fryses ned, hvis du ikke spiser hele portionen på én dag. Også et godt bud til en vegetarisk julefrokost.
En anden vegetarisk julefavorit er indbagt julesteg med overraskende fyld. Også meget smuk på julebordet.
Du kan servere nøddepostejen med alle det klassiske jule- eller kødtilbehør, men de fleste vegetarer, jeg kender, foretrækker noget lidt friskere og grønnere. Prøv med kartofler eller rodfrugter i ovnen og en god kålsalat, fx denne her julede rødkålssalat – eller denne her med dadler – eller en grønkålssalat med appelsin og valnødder.
Når Anne får nøddepostej til jul, har den ekstra fordel, at vi andre også kan skrue lidt ned for kødet. Hvis vi er heldige, er der også en rest til juledagene, og det redder julefrokosten for dem, der ikke er så meget til kød og kød og kød … For eksempel mig.
Du kan også sagtens fryse nøddepostejen ned, så du har til en anden dag – eller til madpakken! Min favorit er en ristet bolle, gerne med koldt smør, nøddepostejen ovenpå og knasende rød peber på toppen.
Få mine nyhedsbreve med - mest grønne - tips og opskrifter i din indbakke. Ganske gratis!
(Du kan altid afmelde igen)
Hvad skal man gøre med knoldselleri og gulerødder
Hej Karina, det skal bare rives og svitses lidt 🙂 det må jeg rette i opskriften. Tak! Og god jul. Kh Bodil
Jeg synes at nøddepostejen var lækker, men kunne du tænke dig at tilføje lidt syre. Ved ikke hvad, bare noget?
Hej Karin, tak for din kommentar og idé! Det har jeg faktisk aldrig savnet, men måske man kunne rive noget æble i? Du kan også prøve 2 spsk tomatpure. Begge dele vil passe i smagsuniverset. Og ellers servere noget sødt/syrligt ved siden af, som man tit gør til kalkun eller vildt. Fx tyttebærsyltetøj eller en tranebærsauce 🙂
Tak fordi du læser med på bloggen!
Kh Bodil
Vi tilsatte et ekstra æg, for at få lidt mere sammenhængende masse – og rev lidt parmesan ned i.
Den smager bare dejligt, alle ved bordet var begejstrede ?
Hej Gitte
dejligt du kunne bruge opskriften – og endda udvikle lidt ekstra på den. Altså, parmesan gør jo ikke mange retter ringere 😉
Tak for din kommentar!
Kh Bodil
Jeg vil prøve at gøre den mere julet ved at ligge tynde æbleskiver med i randformen, derefter patéen. Så skulle den gerne have et flot mønster og lidt syre fra æblerne på toppen når den vendes ud.
Det smager godt at riste nødderne inden, så syntes jeg der er mere smag
Hej Camilla, faktisk overvejede jeg også at gøre, som du skriver – altså æblerne i bunden. Lad mig høre, om det fungerer 🙂 Og vær OBS på, at nøddepostejen skal køle af, inden du kan vende den ud (eller tænk i hvert fald over, hvordan du vil håndtere det – den er noget mere formstabil kold end varm). Ristede nødder er da en virkelig god idé. Jeg tester! Tak for din kommentar. Kh Bodil