En skøn vegetarisk julesteg, indbagt lidt som en beef Wellington - og med overraskende fyld. Den er en juleaften værdig!
Få opskriften og forslag til tilbehør her.
Hvad er det særlige ved vegetarisk julesteg?
Der findes mange slags vegetarisk julesteg, og de fleste er noget med svampe og nødder. Det får du også her. Men du får også så meget andet!
For eksempel den røde farve – fra rødbeder. Protein – fra linser. Og virkelig lækkert fyld – med feta, oliven og dadler. Under opskriften får du også forslag til lækkert tilbehør.
En nemt og smagfuldt farsbrød med protein
Hvis nogen siger linsefars til mig, hopper jeg ikke straks op af stolen med et ‘nøj, det lyder spændende’. Men tro mig, denne her smager virkelig, virkelig godt. Godt med grønne sager:
Løg og hvidløg – en god basis
Svampe, der giver umami
Rødbeder, der bl.a. giver farve
Søde kartofler, der giver sødme
Knoldselleri, der giver fylde i smagen
Plus soya og tomatpure for mere umami, grønne krydderier og det lille julekrydderi: Enebær. Og protein i form af æg og linser.
Vegetarisk julesteg med overraskende fyld
Forb. tid 50 minuttermin
Tilb. tid 30 minuttermin
Samlet 1 timet20 minuttermin
Giv de første stjerner!
Den vegetariske julesteg giver vegetarerne en luksuriøs julemiddag, der både er smuk og fuld af smag og overraskelser.
Hak løg og hvidløg fint. Hak rensede svampe i tern. Riv søde kartofler, rødbeder og selleri groft.
Steg løg og hvidløg blanke og møre i 2 spsk olivenolie ved mellemvarme i en gryde. Skrab dem over i en skål, og sæt til side.
Varm igen 2 spsk olie i gryden, og tilsæt svampene. Steg dem godt af ved højere varme, til de har taget farve. Tilsæt soja, og damp den af.
Tilsæt nu løgblandingen, søde kartofler, rødbede og selleri, og vend rundt, til alt er gennemvarmt. Tag gryden af varmen.
Knus enebær i en morter, og hak valnødder groft. Tilsæt så timian, rosmarin, enebær, tomatpuré, sort peber, linser, valnødder og finvalsede havregryn. Bland godt, og smag til. Tilsæt så ægget.
Sådan laver du fyldet:
Hak semidried tomater, udstenede sorte oliven, fetaost og udstenede dadler i grove, ensartede tern. Bland dem godt.
Sådan former du julestegen:
Læg butterdejspladerne i forlængelse af hinanden, og giv dem en smule vand i samlingerne.
Rul dem så ud til en lang stang på ca. 22 * 65 cm. Marker en bane på ca. 7 cm bredde i midten, og skær skrå snit ind fra begge sider (se billeder). Træk dejen over på et stykke bagepapir (den er for lang til bagepapiret, men det er stadig en hjælp at flytte dejen nu). Tænd ovnen på 180 grader varmluft.OBS: Målene på stangen passer til en enkelt portion. Hvis du laver dobbelt portion, skal du lave to kranse.
Fordel ca. halvdelen af farsen i en bane på midten. Placer fyldet ovenpå.
Top op med fars – så meget, der kan være. Kan være du få lidt til overs.
Flet så kransen skiftevis ind fra siderne, og saml den så pænt som muligt. Pensl med æg, og drys med sesamfrø. Bag kransen i 30-35 minutter, til den er gylden.
Hvis du har lidt ekstra fars, kan du bage den en en skål ved siden af.
Kunne du lide opskriften?Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem, eller efterlad en kommentar.
Fik du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar her, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!
Julesteg med overraskende fyld
Egentlig kan man bare bage farsen i en form, men nu er det jo tænkt som en julesteg. Så den skal ha’ det lille ekstra. Og det har den både indeni og udenpå. Indeni får den noget fyld, der giver hver mundfuld sin egen smag. Med 4 grofthakkede ingredienser:
Oliven
Soltørrede tomater
Feta
… og dadler!
Tro mig, det smager virkelig skønt! Lidt salt, lidt syrligt, lidt sødt.
Indbagt farsbrød – en smuk indpakning
Sidst, men ikke mindst, må en vegetarisk julesteg gerne se godt ud på julebordet, så den er blevet indbagt: En flettet butterdejsindpakning, der er nemmere at lave end du måske frygter. Jeg købte de små butterdejsplader, og processen er så:
Rul de 3 butterdejsplader ud til én lang plade, ca. 22 x 65 cm (du kan sagtens bruge 4-5 plader – så skal den ikke rulles helt så tyndt ud). Jeg samlede pladerne med lidt vand og rullede ud med lidt mel.
Skær snit ind fra siderne, ca. 1,5 cm imellem og ca. 7 cm ind fra hver side
Ryk dejen over på et stykke bagepapir
Læg først halvdelen af farsen som en lang bane på midten. Tilføj så fyldet og til sidst resten af farsen over. Klap farsen lidt sammen.
Flet siderne ind.
Pensl med æg og drys med sesamfrø.
Bag!
Se billeder fra processen under opskriften.
Tilbehør til en indbagt vegetarisk julesteg?
Her har jeg serveret julestegen med lidt masseret grønkål toppet op med bagte tern af søde kartofler, rødbede og knoldselleri. De blev bagt sammen med julestegen.
Igen en opskrift, jeg må prøve.
Tusing tak for inspiration og opskrifter, det er nemt at følge med i.
I julekøkkenet til den store familie med både vegetarer og kødelskere er det, der kan laves i forvejen og fryses jo en vinder.
De røde muffins er på listen. Hvad med denne skønhed? Går det med 2-4 uger i fryseren?
Tak igen.
Mange hilsner Elsebeth
Hej Elsebeth
Sikke du er i god tid 😃 Du kan sagtens fryse både rødbedemuffins og julestegen her, bare vær OBS på at få dem helt tøet op, og genopvarm i ovnen lige før spisetid, så de bliver sprøde. Jeg tør ikke helt gætte på tid og temperatur. Selv ville jeg nok bruge mikroovnen først til at sikre, de var gennemvarme – og så sætte dem i den rigtige ovn 10 minutters tid ved ca. 180 grader.
God fornøjelse!
kh Bodil (og jeg glæder mig allerede til at lave julestegen igen, den er virkelig god)
Hej
Igen en opskrift, jeg må prøve.
Tusing tak for inspiration og opskrifter, det er nemt at følge med i.
I julekøkkenet til den store familie med både vegetarer og kødelskere er det, der kan laves i forvejen og fryses jo en vinder.
De røde muffins er på listen. Hvad med denne skønhed? Går det med 2-4 uger i fryseren?
Tak igen.
Mange hilsner Elsebeth
Hej Elsebeth
Sikke du er i god tid 😃 Du kan sagtens fryse både rødbedemuffins og julestegen her, bare vær OBS på at få dem helt tøet op, og genopvarm i ovnen lige før spisetid, så de bliver sprøde. Jeg tør ikke helt gætte på tid og temperatur. Selv ville jeg nok bruge mikroovnen først til at sikre, de var gennemvarme – og så sætte dem i den rigtige ovn 10 minutters tid ved ca. 180 grader.
God fornøjelse!
kh Bodil (og jeg glæder mig allerede til at lave julestegen igen, den er virkelig god)