
Vegetariske madmuffins med rødbede er en smukt og virkelig velsmagende grønt (og rødt!) alternativ til den traditionelle julemad. De smager selvfølgelig lige godt hele året. Jeg har bare krydret dem, så de passer til julemaden. Og givet dem en lidt festlig indpakning, der pynter på julebordet.
Madmuffins med rødbede
Jeg har lavet opskriften ud fra i hvert fald 3 kriterier:
- Madmuffins skal nære og mætte. Derfor indeholder de – ud over rødbede – også kidneybønner, der tilfører protein.
- De skal smage godt og gerne lidt af jul! Derfor fik de også æble og selleri, der smager rigtig godt sammen med rødbederne.
- De skal være lidt festlig vegetarisk julemad. Derfor har jeg pakket dem ind i butterdej og bagt dem i muffinforme.

Vegetarisk julemad – flere ideer
De små madmuffins smager skønt af både rødbede, lidt selleri, æble og godt med nødder. Hvis du savner et ekstra forslag til klassisk vegetarisk julemiddag, kan det være min nøddepostej med svampe – og der finder du også opskriften på en nem og supergod svampesauce.
Begge julemiddage går rigtig fint i spænd med alt det gode tilbehør som fx:
- Hasselbackkartofler
- Waldorfsalat, der fungerer lidt som sauce og salat i ét
- Salat med rødkål og tyttebærdressing – eller en anden god salat til jul