Instagram Facebook email ArrowDown ArrowLeft ArrowRight Back to top of page

Olie-eddike dressing er en total basic i mit køkken. Der står altid en flaske i køleskabet. Hvorfor? Fordi:

Jeg elsker salat, men hvis jeg skal stå og bakse en dressing sammen fra bunden, hver gang salatsulten melder sig – så bliver jeg skør. Og denne her er et hit til langt de fleste salater. Un petit peu fransk i stilen. Sennepsdressing eller sennepsvinaigrette, om du vil.

Min olie-eddike salatdressing en ægte klassiker fra mit barndomshjem. For mange år siden blev jeg faktisk ret overrasket, da jeg opdagede, at man kunne KØBE salatdressing. Det skete aldrig hos os. Nå, sådan var det at vokse op med en mor, der var husholdningslærerinde fra Suhrs!

En god dressing til rigtig mange salater

Når du laver olie-eddikedressing efter opskriften her, er til mange gange. Så bare gem dressingen i køleskabet i et glas med låg, en tømt olieflaske – eller i en dertil indrettet salatdressingflaske.

Og så har du dressing til for eksempel

Se tips om olie, eddike og sennep nedenfor.

Opskrift på olie-eddike dressing

Salater

Forberedelse: 5 minutter

Du skal bruge:

  • 1 dl eddike
  • 3 dl olie - halv olivenolie, halv rapsolie
  • 1/2 tsk salt
  • 1/4 tsk friskkværnet peber
  • 1/2 rødløg eller 1 skalotteløg
  • 2 tsk dijonsennep
  • hvidløg efter smag ...

Sådan gør du:

  1. Skær løg og hvidløg i mindre stykker.

  2. Blend det hele med stavblenderen.

  3. Hæld dressingen på glas eller flaske.

Fik du prøvet opskriften?

Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!

Tips til god smag i din olie-eddike dressing:

Olie er ikke bare olie, eddike er sandelig heller ikke bare eddike, og sennep fås i et hav af både billige og mere gourmet-agtige varianter. Du får, hvad du betaler for, så hvis du bruger en billig solsikkeolie, en lagereddike, der egentlig egner sig bedst til afkalkning, og den billigste sennep, bliver du nok ikke vildt begejstret for din olie-eddike dressing.

Eddike: Jeg plejer at bruge ca. halvt æblecidereddike og blande den anden halvdel af rød balsamico og evt. hvidvinseddike eller estragoneddike (som jeg selv laver … det er vist en anden opskrift).

Olie: Brug ca. 1/2 olivenolie og 1/2 rapsolie. Jo bedre olivenolie, jo bedre smag! Du kan google olivenolietests og finde ud af, hvor du kan få en god olie til rimelige penge.

Sennep: Brug en god fransk dijonsennep.

Olie-eddike dressing kan holde sig længe i køleskab (med mindre man spiser op). Brug den til en helt klassisk grøn salat, en grøn kartoffelsalat eller en god kålsalat.

Måske også noget for dig?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.