Havrekiks – sprøde kiks med kerner og frø

Hjemmebagte havrekiks med masser af knas og en mild, lækker smag. De er nemme at bage og gode at have klar til hverdagens snacksult.

Opskrift på sprøde havrekiks uden mel

Er du på udkig efter en hjemmebagt, sprød kiks, der ikke er alt for sød, så er opskriften her: Havrekiks med frø og kerner, lavet helt uden mel – bare havregryn og en god blanding af chiafrø, sesamfrø, solsikkekerner og hørfrø, der giver både struktur og en lækker, lidt nøddeagtig smag.

For mig er de en super erstatning for både småkager og købte kiks. Du ved præcis, hvad du putter i dem, og det er bare et ekstra plus for mig.

Sprøde kiks med kerner – hvad gør dem gode?

Det er kombinationen af olie, smør, frø og den lave ovntemperatur, der giver en sprød kiks med en ristet smag og lækkert knæk.

Honningen karamelliserer let under bagningen og tilfører en ganske diskret sødme, der runder det hele af, uden at kiksene bliver decideret småkage-søde.

Og så frøene og kernerne. De giver tekstur – lidt bid, lidt knæk – og en lækker fornemmelse i munden (ikke den der klistrede fornemmelse med fx købte mariekiks).

Smør eller olivenolie?

Hvis du tænker – olivenolie i kiks? Så giv det en chance. Det smager ikke specielt af olivenolie, men det gør kiksene dejligt sprøde. Og ELSKER du bare smørbagte kiks, så skift til smør. Du skal bruge 75 g smør til portionen.

Forskellen på smør og olivenolie her er:

  • Smør giver den klassiske kiksesmag og mundfølelse.
  • Olivenolie har til gengæld masser af sundhedsfordele og går faktisk fint også i det søde køkken.

Her i huset er vi lidt ekstra obs på kolesterol (velkommen til bedsteforældrealderen), og derfor blev det med halvt olivenolie denne gang.

Havrekiks med frø og kerner

Havrekiks med frø og kerner

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet 40 minutter
Giv de første stjerner!
Hjemmebagte havrekiks med masser af knas og en mild, lækker smag. De er nemme at bage og gode at have klar til hverdagens små sult.
Antal: 20 stk.

Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.

Køkkenudstyr du skal bruge:

Du skal bruge:

Sådan gør du: 

  • Vej havregrynene af i en skål, tilsæt chiafrø, sesamfrø, solsikkekerner, hørfrø, bagepulver, vaniljesukker og salt. Bland det godt. Tilsæt olivenolien sammen med smør og honning.
  • Kog vandet op, og hæld det over (prøv at ramme smørret, så det smelter). Rør rundt med en grydeske, så varmen fordeler sig. Hvis dejen ikke hænger helt sammen – tag det hele ud på bordet, og saml dejen i hånden.
  • Tænd ovnen på 150 grader varmluft. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir: Jeg ruller helt ud til kanten, skærer overskydende dej af, og ruller det med en ekstra gang for at få nogenlunde lige kanter. Fjern det øverste stykke bagepapir, og skær dejen op i passende kiksstørrelser med en pizzaskærer eller en kniv.
  • Læg bagepapiret med de udskårne kiks på en bageplade.
  • Bag kiksene i ca. 25 minutter til de er lysebrune. Hvis de stadig er lyse, er de også bløde – så giv dem lidt mere tid. Lad dem køle helt af på en bagerist, og opbevar dem i en lufttæt dåse eller et patentglas med låg.
  • Når de fleste kiks er færdige, tager jeg dem ud, slukker ovnen og lader resten stå ved eftervarmen. Jeg kigger til resten efter 5-10 minutter, tager de færdige ud og lader eventuelle rester stå lidt længere.

Muttis tips

Sprøde kiks: Hvis kiksene er blevet bløde – eller aldrig blev helt sprøde – så sæt dem i ovnen ved 130 grader i 5-10 minutter. Det plejer at gøre tricket. De bliver først helt sprøde, når de er kølet af.
Kunne du lide opskriften?Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem, eller efterlad en kommentar.
Giv de første stjerner!
Del opskrift Print
Fik du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar her, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!

Tips til at få kiksene helt sprøde

Det her er nok det vigtigste afsnit, hvis du vil have kiks med det rigtige knæk:

  • Rul dejen tyndt ud. Jo tyndere, jo mere sprøde. Rul helt ud til kanten af bagepapiret. Tykkere kiks skal også have længere bagetid.
  • Bag ved lav temperatur. 140 grader varmluft er nemmere at styre end en høj temperatur, hvor kiksene i kanten hurtigt bliver for mørke, mens de stadig er bløde ind mod midten af pladen.
  • Hold øje med farven. Er kiksene stadig lyse, når du tager dem ud, er de sandsynligvis også bløde. De skal have en jævn, lysebrun farve over det hele.
  • Brug eftervarmen. Sluk ovnen, når du synes, kiksene er næsten færdige, og lad dem stå i ovnen ved eftervarme i en halv time. Det giver en gennemtørret, sprød kiks uden risiko for, at kanterne brænder.
  • Køl af på rist. Lad kiksene køle helt af på en bagerist, hvor den sidste fugt kan dampe af.

Opbevaring – så holder de sig sprøde

Havrekiksene holder sig fint i en uge eller mere, hvis du opbevarer dem i en helt lufttæt dåse eller et patentglas med tætsluttende låg. Så snart der kommer luft til, trækker de fugt og bliver seje – og det er ærgerligt efter alt det omhyggelige bagearbejde.

Skulle de alligevel have mistet lidt af sprødheden, kan de reddes: Læg dem på en bageplade og giv dem 5-10 minutter i ovnen ved 130 grader. Lad dem køle af på en rist, og de er tilbage i topform.

Hvornår skal du lave havrekiks?

De her kiks er oplagt i rigtig mange sammenhænge:

  • Til et ostebræt. Skær dem i aflange stænger, og server dem ved siden af en god cheddar, en blød brie eller en gedeost med honning. De holder fint til kraftige oste.
  • Som snack. Pak dem med i madpakken, eller hav dem stående til den lille eftermiddagssult.
  • Til kaffen. Jeg tager den med i strandtasken, når der også er kaffe på termoen. Bedre end en småkage!
  • Uden honning og vanilje – til dip og hummus. Hvis du udelader honning og vaniljesukker, er de sprøde havrekiks med kerner en rigtig god afløser for pitabrød eller grissini, når du sætter en skål hummus eller en tapenade frem.
  • Til det søde. Prøv med lidt smør og mørk chokolade ovenpå. Så er det jo nærmest dessert.

Kiks med variationer

Frø- og kernesammensætningen kan sagtens varieres efter, hvad du har i skabet. Prøv fx græskarkerner eller hampefrø. Husk bare at holde den samlede mængde kerner og frø nogenlunde den samme, så forholdet til havregrynene passer.

Og du kan bage dem helt uden sødning. Måske erstat vaniljesukker med kardemomme, kanel eller – jeps! knust, tørret rosmarin. Så er vi på vej til tapas!

Find flere kiks og knækbrød her:

Hjemmelavet knækbrød med kerner og røde linser
Knækbrød med kerner og linser er en knasende sprød snack, der både mætter og nærer. Perfekt til ulvetimen, til dip eller ost.
Gå til opskrift
Knækbrød med kerner og røde linser
Kiks med birkes og sesam – sprøde birkeskiks
En hjemmebagt kiks med dejlig smag og knas af både birkes og sesamfrø.
Gå til opskrift
Kiks med birkes og sesam - sprøde birkeskiks

Bodil

Bodil

Hej! Jeg hedder Bodil, og det er mig, der er mutti. Her får du opskrifter, der gør dit køkken lidt grønnere, lidt nemmere - og du får smæk på smagen.

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Din bedømmelse: