Olie-eddike dressing til salat – verdens bedste dressing!

Olie-eddike dressing er verdens bedste dressing i dit salatkøkken. Lav en ordentlig flaske dressing ad gangen. Så kan du lave salat lynhurtigt - anytime.

Olie-eddike dressing er verdens bedste dressing i dit salatkøkken. Lav en ordentlig flaske dressing ad gangen. Så kan du lave salat lynhurtigt – anytime.

Verdens bedste dressing er genvejen til nem salat

Olie-eddike dressing er en total basic i mit køkken. Der står altid en flaske i køleskabet. Hvorfor? Fordi:

Jeg elsker salat, men hvis jeg skal stå og bakse en dressing sammen fra bunden hver gang, salatsulten melder sig – så bliver jeg skør. Og denne her er et hit til langt de fleste salater. Un petit peu fransk i stilen.

Min olie-eddike salatdressing en ægte klassiker fra mit barndomshjem. For mange år siden blev jeg faktisk ret overrasket, da jeg opdagede, at man kunne KØBE salatdressing. Det skete aldrig hos os. Nå, sådan var det at vokse op med en mor, der var husholdningslærerinde fra Suhrs!

Hvis du har en stavblender eller en almindelig blender, tager det kun 5 minutter at lave salatdressing nok til mange, mange gange. Og næste gang er din salatdressing endnu hurtigere. Bare åbn køleskabet 🙂

Olie-eddikedressing verdens bedste

Olie-eddikedressing – verdens bedste

Forb. tid 10 minutter
5 fra 2 stemmer
Hvis du elsker salater, er denne dressing det bedste, du kan gøre for dem: Lav en stor portion, og få verdens bedste dressing på dine salater – bare åben køleskabet!
Antal: 1 flaske

Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.

Du skal bruge:

  • ½ rødløg (eller 1 skalotteløg)
  • 1 fed hvidløg (efter smag)
  • 1 dl eddike (fx halv æblecider, halv krydret eddike)
  • ½ tsk salt
  • ¼ tsk friskkværnet peber
  • 2 tsk dijonsennep
  • 3 dl olie (fx halv olivenolie, halv rapsolie)

Sådan gør du: 

  • Skær løg og hvidløg i mindre stykker.
  • Læg løgene i et blenderglas. Tilsæt eddike, sennep, salt og peber, og blend, til løgene er helt findelt.
  • Tilsæt olien, og blend, til dressingen er jævn – ikke så længe. Smag til.
  • Hæld dressingen på glas eller flaske, og opbevar den på køl.
Kunne du lide opskriften?Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem, eller efterlad en kommentar.
5 fra 2 stemmer
Pin Del Udskriv
Fik du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar her, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!

Olie-eddike dressing er perfekt til mange salater

Når du laver olie-eddike dressing efter opskriften her, er til mange gange. Så bare gem dressingen i køleskabet i et glas med låg, en tømt olieflaske – eller i en dertil indrettet salatdressingflaske. Selv bruger jeg en tom flaske fra rapsolien – den har en god tut i toppen, der doserer dressingen lige tilpas, synes jeg. Ellers kan du købe en dressingflaske som dem, de bruger i professionelle køkkener – fx har Ikea dem her.

Nu har du olie-eddikedressing til et hav af salater. Her får du et par forslag:

Simpel grøn salat
Her får du den grønne salat, du kan bruge til næsten alt – sprød, enkel og med den bedste olie-eddikedressing, jeg kender. Altid et hit.
Gå til opskrift
Simpel grøn salat med vinaigrette og ekstra parmesan
Grønkålssalat med granatæble og avocado
Min første grønkålssalat – den med granatæble og blød avocado. En himmelsk kombination!
Gå til opskrift
Grønkålssalat med granatæble og avocado
Grøn kartoffelsalat med olie-eddikedressing
Når de første nye kartofler og nye grønsager er klar, er det tid til denne grønne kartoffelsalat. Marineret i en olie-eddikedressing er det kartoffelsalat, som jeg elsker det.
Gå til opskrift
Grøn kartoffelsalat med olie-eddikedressing
Vegetarisk broccolisalat med æbler
En sprød og lækker broccolisalat med æbler, tranebær og knasende nødder. Bliver der en rest, er den også god i morgen.
Gå til opskrift
Broccolisalat med æble - vegetarisk broccolisalat
Græsk tomatsalat med feta
Hej Grækenland, vi låner lige din tomatsalat. Her får du fuld smag af solskin, salt feta og frisk mynte. En nem og hurtig salat til græsk mad.
Gå til opskrift
Tomatsalat med feta og mynte

Du kan krydre verdens bedste dressing i det uendelige

Jeg har som sagt altid en flaske basis-vinaigrette stående i køleskabet, men det afholder mig ikke fra at variere den. Når du laver salat, kan du tage en lille portion olie-eddikedressing fra og spice den op med krydderier, der passer til dit måltid – eller måske afspejler sæsonen i havens krydderurtebed?

Prøv fx:

  • en spiseskefuld pesto
  • friske, hakkede krydderurter efter sæson
  • lidt honning
  • lidt olie fra langtidsbagte tomater
  • eddike fra syltede rabarber
  • revet citronskal (øko-citron for at undgå overfladebehandling)
  • tørrede krydderurter

Se flere tips om olie, eddike, sennep og særlige smage her:

Tips til god smag i din olie-eddike dressing:

Olie er ikke bare olie, eddike er sandelig heller ikke bare eddike, og sennep fås i et hav af både billige og mere gourmet-agtige varianter.

Vil du virkelig lave verdens bedste dressing, handler det om råvarer. Og her får du, hvad du betaler for. Hvis du bruger en billig solsikkeolie, en lagereddike, der egentlig egner sig bedst til afkalkning, og den billigste sennep, bliver du nok ikke vildt begejstret for din olie-eddike dressing.

Her får du mine bedste tips og erfaringer gennem et langt salatliv:

Eddike: Jeg plejer at bruge ca. halvt æblecidereddike og blande den anden halvdel af rød balsamico og evt. hvidvinseddike eller estragoneddike (som jeg selv laver … det er vist en anden opskrift). Brug endelig hjemmelavet krydret eddike, hvis du har – men vær varsom med mængden, da kryddereddiken kan smage kraftigt igennem. Det er derfor, jeg anbefaler, at ca. halvdelen er en mere neutral eddike.

Olie: Brug ca. 1/2 olivenolie og 1/2 rapsolie. Jo bedre olivenolie, jo bedre smag! Men nogle olivenolier er også meget kraftige, så det kan være nødvendigt at skære ned til 1/3 olivenolie og 2/3 rapsolie. Test, hvad du synes.

Du kan google olivenolietests og finde ud af, hvor du kan få en god olie til rimelige penge. Jeg bruger ofte den økologiske fra Colombani, og den er ret kraftig i smagen.

Sennep: Som udgangspunkt, brug en god fransk dijonsennep. Men du kan også lege med en grov sennep, evt. med honning. Brug de smagsstoffer, du holder mest af, så ender du med din helt egen vinaigrette.

Andre smage i din dressing?

Eddike. Der findes et hav af spændende eddiker, du kan købe eller lave, og de er også gode i en olie-eddikedressing. Bare gi’ det en tanke, om du har lyst til, at dressingen skal smage af hindbæreddike eller hyldeblomsteddike den dag, hvor du laver en salat, der ikke lige svinger med hindbær eller hyld.

Krydderurter. Hvis du har friske krydderurter, kan du twiste smagen i dressingen med dem. Jeg laver gerne en stor portion nogenlunde neutral dressing og tager lidt fra hver dag, som jeg twister efter humør og menu. Finthakket mynte eller timian – salvie – dild, persille, estragon – mulighederne er uendelige.

Honning eller andet sødt. Jeg er ikke selv så stor tilhænger af søde dressinger, men det sker. Igen: Tag lidt af din basisdressing og sød den med nogle dråber honning. Alternativt brug en lidt sød sennepssauce – den er jeg faktisk lidt forelsket i. Den går også godt sammen med næste tip:

Citrusfrugter. Friskrevet skal af appelsin, citron og lime giver et nærmest overjordisk pift til salaten. Igen, tilsæt det til dagens dressing i en skål for sig. Og husk at bruge økologiske eller i hvert fald ikke overfladebehandlede citrusfrugter.

Olie-eddike dressing kan holde sig længe i køleskab (med mindre man spiser op). Jeg har aldrig været ude for, at den er blevet for gammel eller dårlig.

Olie-eddike dressing salat
Bodil

Bodil

Hej! Jeg hedder Bodil, og det er mig, der er mutti. Her får du opskrifter, der gør dit køkken lidt grønnere, lidt nemmere - og du får smæk på smagen.

19 Kommentarer

5 from 2 votes

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Din bedømmelse:




    • Hej Helge,
      dejligt at høre, at den falder i smag – også selvom de søde tænder efterlyser honning 🙂
      Det med sødme i dressinger har vist sig at være et stort samtaleemne – jeg foretrækker det uden for det meste, men alt afhængigt af, hvad dressingen går til. Og hvis jeg putter honning i, er der også nogen, der mener, det er bedst uden 😀
      Heldigvis er der frit slag (og hvis du bruger balsamico, får du automatisk lidt sødme med).
      Tak for din kommentar og tak for at læse med på bloggen!
      Kh Bodil

  1. Jeg har lavet din kartoffelsalat med den klassiske olie/eddikedressing. Super dejlig?Har også brugt tippet med at lave en portion til at have i køleskabet. Dejlig nemt og familien elsker dressingen som kan bruges til meget forskelligt og god til sommermad☀️?

    • Hej Inge, tusind tak for din kommentar! En stor portion dressing er jo lige så nem at lave som en lille – hvis ikke nemmere – og så er det jo heldigt, din familie er med på vognen 🙂 Og kartoffelsalaten! Kh Bodil

    • Hej Jette, tusind tak for din kommentar! Dejligt, at hele familien er med på dressingen 🙂 Kh Bodil

  2. Jeg elsker den dressing!
    Bruger halvt æbleeddike og citronsaft og tilsætter lidt (!) flydende honning. Kun som et krydderi og kun så man lige aner det.

    • TAK, Marianne! Det får mig til at tænke på engang, hvor vi lavede den på ren citronsaft og masser af hvidløg – og var nødt til at lave en portion mere 😉 God sommer! Kh Bodil

  3. Superfin dressing, smart at have på lager

    I det hele taget glad for de kyndige råd og opskrifter

    • Hej Inge, hvor bliver jeg glad for din kommentar her. Tusind tak – så dejligt du kan bruge det. Kh Bodil

    • Hej Lotte, hm, min bliver ikke så tyk. Specielt olivenolien bliver tykkere, når den står på køl, men når jeg omryster dressingen, løber den helt normalt (hvis der er noget, der hedder det …)
      Kh Bodil

      • Hej igen Lotte, nu har jeg fået et tip: Dressingen har tendens til at blive tyk, hvis man blender alt på én gang. Derfor har jeg rettet fremgangsmåden, så man starter med at blende eddike, løg, hvidløg, sennep, salt og peber. Og først tilsætter olien til sidst. Prøv det ◡̈
        Kh Bodil

  4. Hej Bodil
    Smart med en stor portion 🙂
    Hvor mange uger kan dressingen ca. holde?
    Mvh. Christian

    • Hej Christian
      Nu bliver jeg dig teknisk set svar skyldig, for det kan jeg ikke finde officiel hjælp til at svare på. Men. Jeg har aldrig været ude for at smide noget ud, selvom jeg laver dobbelt portion og glemmer en rest bagerst i køleskabet i ugevis. Så længe dressingen er uden mælkeprodukter, æg (mayo fx) og er lavet på eddike frem for citronsaft – så holder den nærmest uendeligt. Ingen garantier herfra, kun erfaringer. Håber det hjælper lidt.
      Kh Bodil