Følg med her:

Vil du ha' flere opskrifter i samme stil?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Nem opskrift på grøddeller, der forvandler risottorester til lækre, sprøde deller med krydderurter. Prøv den her.

Grøddeller er min bedste og nemmeste måde at bruge risotto-rester på. Du kender det måske – der er altid lidt risotto tilovers, og den er faktisk ikke helt lige så spændende, når du varmer den op i en gryde eller mikroovn. Men formet til små deller og stegt sprøde i olivenolie? Så er det en helt anden historie. Gyldne, sprøde og lækre.
Det smarte er, at det virker med stort set enhver type risotto. Svamperisotto, tomatrisotto, risotto med græskar – alt kan forvandles til risottodeller. Og det tager kun en håndfuld ingredienser at binde det hele sammen. Lidt som når du laver klatkager af risengrød.
Risotto har allerede alt det gode i sig – parmesan, ris og for det meste også grøntsager. Når risottoen er kold, stivner den naturligt, og det er faktisk lige præcis det, der virker her. Den konsistens gør det nemt at forme deller, der holder sammen på panden.
Tricket er at lade risottoen være ordentligt kold – helst fra køleskabet, gerne fra dagen før. En lun risotto er sværere at arbejde med og falder lettere fra hinanden, når du steger og vender.
Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.
Hvis du tænker, at grøddeller da godt ku’ blive en ny livret, så bare lav en ‘for stor’ portion, næste gang, der er risotto på madplanen. Så har du automatisk rester til risottodeller dagen efter. To måltider for næsten samme indsats – og ret forskellige, selvom de har samme grundsmag.
Bemærk, at du kan justere opskriften alt efter, hvor meget risotto du har. Bare vej din risotto, og skru op og ned for antal deller, til du ca. rammer din mængde risotto.
Når dellerne er stegt, kan du sagtens gemme resterne i køleskabet 2-3 dage. Brug dem til frokost, eller lun dem til aftensmad en anden dag. Du kan lune dem på en pande, i mikroovn eller ovn inden servering. Min favoritmetode er mikroovn først og derefter en pande med lidt fedtstof, så de bliver sprøde igen.
Du kan også fryse dem. Steg grøddellerne færdige, lad dem køle helt af, og læg dem i en boks med bagepapir imellem, så de ikke klistrer sammen. De holder sig fint i fryseren i et par måneder. Varm dem op i ovnen ved 200 grader i ca. 10-12 minutter – så er de næsten lige så sprøde som friskstegte.

Grøddellerne er ret fleksible, så din risotto skal nok få ben at gå på:
Hvis du vil ha’ lidt inspiration til salaten, kan du fx lave:



Her er et par fif, der gør en forskel:
Du kan pifte dellerne op, hvis du får lyst:
Hak friske krydderurter som basilikum, persille eller timian fint og bland dem i. Tørrede urter kan også bruges.
Eller bland hakkede soltørrede tomater, oliven eller ristede pinjekerner i for lidt ekstra bid. Stadig italiensk i stilen.
En sidste ting: Du kan også stege grøddellerne som vafler. Jeg bruger selv et belgisk vaffeljern, som jeg bare giver lidt olivenolie. Det tager ca. 5 minutter for to vafler i mit vaffeljern.

Kort svar: Alle slags. Svamperisotto, citronrisotto, risotto med bagte grøntsager, klassisk hvid risotto med parmesan – det hele virker. Smagen i den færdige risotto bliver simpelthen smagen i dine deller.
Et par ting der er gode at vide:
Kære Bodil
Det er en fin beskrivelse og gode salat-forslag – men hvor er opskriften 🙂 Jeg er med på, at det kan være svært at angive præcise mængder af ingredienser, men nogle bemærkninger om, hvovidt du bruger æg, mel og eller havregryn osv. vil være fint.
Vh Lise Lotte
Hej Lise Lotte, tak for at skrive. Der var problemer med opskriften ved udgivelse, men det er rettet nu. Hvis du stadig ikke kan se selve opskriften, kan det skyldes, at din browser har lidt for god hukommelse. Prøv at slette din cache (browserhistorik er næppe nok). Eller se den fra desktop (der har den ikke drillet, i hvert fald ikke mig).
Og bare for en sikkerheds skyld, her er den 😊 God fornøjelse!
Du skal bruge:
750 g risotto (en kold rest)
3 æg
1,5 dl fine havregryn
4 spsk mel
¼ tsk fint salt (evt. – smag til)
krydderurter (evt.)
olivenolie (til stegning)
Sådan gør du:
▢
Brug en stor røreskål. Start med at løsne risottoen lidt med en gaffel, så der ikke er store klumper.
▢
Hak evt. krydderurter ret fint, og tilsæt dem sammen med æg, havregryn, mel og evt. salt. Bland det godt, og lad det trække 10 minutter.
Form og steg risotto-dellerne:
▢
Varm en generøs sjat olivenolie op på en stor pande ved middelvarme (jeg steger ved trin 6-7 ud af 9). Tag en stor spiseske risotto ad gangen, og form til deller med hånden. Steg grøddellerne 3 min. på hver side, til de er gyldne og sprøde. Tilsæt mere olie, når der er brug for det.