Kolokithokeftedes hedder de på det græske menukort – og de står typisk under forretter. Det afholder nu ikke mig for at spise dem som hovedret. Så bestiller jeg en græsk salat til og måske en tzatziki.
Squashfrikadellerne er forskellige fra gang til gang, og det er de såmænd også herhjemme. Men jeg er blevet stor fan af ekstra smag – med krydderurter, spidskommen og en snas kanel. Du kan sagtens vælge til og fra på det. Squash og feta har hovedrollerne, og det spiller!
Squashfrikadeller med feta er vegetarfrikadeller på den måde, hvor du ikke behøver være vegetar for at elske dem. En let vegetarisk frikadelle, der både er lækker til aftensmad og på et stykke rugbrød dagen efter.
Squashfrikadeller med feta og quinoa
Forb. tid 20 minuttermin
Tilb. tid 10 minuttermin
Samlet 30 minuttermin
5 fra 1 stemme
Squashfrikadellerne med feta er min udgave af de græske kolokithokeftedes. Squash og feta er bare det perfekte match – og de er også gode dagen efter.
Hvis du ikke har kogt quinoa på lager – start med den. Skyl quinoaen i en finmasket si under koldt vand, og kog den i vandet med lidt salt i ca. 13 min. Hæld vandet fra og lad quinoaen køle af.
Riv squashen groft på et rivejern, og vend den med salt i en skål. Lad den hvile i ca. 10 min. – saltet trækker væden ud, så frikadellerne ikke bliver for våde.
Skyl og hak krydderurterne. Pil og hak rødløg og hvidløg fint, evt. i en minihakker. Smuldr fetaen groft med fingrene, eller hak den i små tern.
Pres væden godt ud af squashen, bare brug hænderne. Kom squash, quinoa, krydderurter, løg, hvidløg, feta, æg, havregryn, mel, spidskommen og kanel i en skål og rør det hele godt sammen. Smag til med salt. Lad farsen samle sig i ca. 5 min.
Start med at stege en teskefuld af farsen – smag på den og tilsæt mere salt hvis den mangler. Varm en god sjat olivenolie op i en pande ved mellemvarme. Form squashfrikadellerne med en ske og læg dem forsigtigt på panden. Steg dem ca. 5 min. på hver side, til de er sprøde, gyldne og gennemstegte.
Muttis tips
Ekstra sprød skorpe: Vend squashfrikadellerne i rasp eller pankorasp, inden du steger dem.Dagen efter: Squashfrikadellerne smager også godt kolde på et stykke rugbrød dagen efter. Opbevar dem i en lufttæt boks i køleskabet i op til 2 dage.Forberedelse: Du kan rive squashen og koge quinoaen dagen i forvejen og opbevare dem i køleskabet, så er farsen hurtigt rørt sammen.
Kunne du lide opskriften?Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem, eller efterlad en kommentar.
Fik du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar her, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!
Tilbehør til squashfrikadeller?
Tilbehør til squashfrikadeller synes jeg falder i 3 dele:
Noget kulhydrat, og her gik jeg all in på det græske med det, jeg i gamle dage kaldte ‘græske kartofler’ til – altså kartoffelfritter i ovn. Giv dem også lidt citron til. Du kan også servere squashfrikadellerne med pasta og en god tomatsauce (se opskriften her). Eller bruge bløde, græske fladbrød.
Dip eller sauce. Det klassiske er naturligvis tzatziki. Jeg har lavet en lille, lidt ændret version her i opskriften. Men hvis du elsker tzatziki, så lav endelig en stor portion. Alternativt er dellerne også gode med tomatsauce.
Salat. Her kunne jeg finde på at lave en græsk kålsalat – eller en frisk sommersalat med vandmelon og feta. Eller hvis det skal være ‘rigtig’ græsk, og du kan finde nogle gode tomater, der smager af noget – så ville jeg lave en tomatsalat med feta og mynte. Den er virkelig simpel og virkelig god til.
Forresten, så kan du også fryse dellerne, hvis du får nogen til overs. Jeg bruger dem lykkeligt i madpakken, på et stykke ristet rugbrød eller bare til at lukke munden på ulvetimesulten klokken 17. En snack, såmænd.
Få styr på væden i dine squash frikadeller
Squash er lidt som agurker – fulde af vand. Og det gør ikke noget rigtig godt for en delle. Derfor har jeg et par tips, der også indgår i opskriften:
Sørg for at salte den revne squash. Salt trækker væden ud af squashen (og rent kemisk går det under navnet osmose). Blandingen skal ikke trække i mange minutter, før du kan se det, og væden bliver nem at presse fra.
Tilsæt loppefrøskaller. Loppefrøskaller har en fantastisk sugeevne, og igen: Der skal ikke meget til. Bare en spiseskefuld og 5 minutters trækketid. Så har du en fars, du kan arbejde med.
Skal man være vegetar for at elske vegetarfrikadeller?
Squashfrikadellerne er et rigtig godt eksempel på, at man ikke behøver være vegetar for at elske vegetarmad. Lidt feta i farsen, så får de en skøn fyldig smag, og på den måde kan du nemt klemme en ekstra grøn dag ind i ugen.
Græske vegetar frikadeller – eller tyrkiske
Squash er måske ikke den mest aromatiske grønsag i sig selv. Men når man sætter den sammen med med feta og krydderurter – så spiller det hele. Du får en let og lækker vegetarfrikadelle med en god balance mellem det milde og det salte. Godt peppet op med friske krydderurter. Og med en skøn stegeskorpe, når du serverer.
Oprindeligt kaldte jeg dem græske squashfrikadeller, men jeg kan se, at mange kalder det tyrkiske squashfrikadeller. Well, det tyrkiske og det græske køkken er også tæt beslægtede, så det giver mening 🙂
Andre vegetariske deller
Vil du variere squashfrikadellerne, kan du prøve dem med parmesan i stedet:
Super nemme og gode. Kom dog ikke kanel i, men lidt karry
Hej Dorte, tusind tak for din kommentar! Og måske andre kan bruge din ide med at skifte lidt ud i krydderierne – tak for den også 🙂 Kh Bodil
Super gode. Dog synes jeg der mangler lidt salt. God ide med lidt karry i stedet for kanel.
Hej Lene, tak for din kommentar! Dejligt du kan li’ squashfrikadellerne. Behovet for salt kan være forskelligt, alt efter om man får vredet alt saltet ud af de revne squash. Altid en god idé at smage til, så jeg har tilføjet det i opskriften. Godt tip. Kh Bodil
Er de fryse egnet🤔
Hej Carina, du kan sagtens fryse dem!
God fornøjelse 😊
Kh Bodil
Super nemme og gode. Kom dog ikke kanel i, men lidt karry
Hej Dorte, tusind tak for din kommentar! Og måske andre kan bruge din ide med at skifte lidt ud i krydderierne – tak for den også 🙂 Kh Bodil
Super gode. Dog synes jeg der mangler lidt salt. God ide med lidt karry i stedet for kanel.
Hej Lene, tak for din kommentar! Dejligt du kan li’ squashfrikadellerne. Behovet for salt kan være forskelligt, alt efter om man får vredet alt saltet ud af de revne squash. Altid en god idé at smage til, så jeg har tilføjet det i opskriften. Godt tip. Kh Bodil
Er de fryse egnet🤔
Hej Carina, du kan sagtens fryse dem!
God fornøjelse 😊
Kh Bodil