Quinoasalat med grønkål, nektariner og feta

August er heldigvis sæson for både grønkål og nektariner, så jeg kan lave en stor favorit her i huset: Quinoasalat med grønkål, nektariner og ristede nødder.

Så ramte vi august, hverdag og madpakker. Heldigvis ramte vi også sæsonen for grønkål og nektariner, så jeg kan lave en stor favorit her i huset: Quinoasalat med grønkål og nektariner.

Grønkålssalat med feta – altid et hit

Det kan godt være, de fleste tænker grønkålssalat som en efterårs- eller vintersalat. Men hvis du laver grønskålssalat med feta og nektariner, smager den af sommer: En blød og lækker salat med skøn smag af sydens sol og sommer. Lidt feta fra det østlige middelhav. Nektariner fra Sydeuropa. En olie-eddikedressing, fransk i stilen. Og lidt knas af ristede nødder – mine er økologiske fra Colombani, der henter dem i italienske Piemonte.

Quinoasalat med grønkål, nektariner og feta

Grønkålssalat med quinoa, nektariner og feta

Forb. tid 20 minutter
Køletid 10 minutter
Samlet 30 minutter
Giv de første stjerner!
Det gode smage står nærmest i kø i denne grønkålssalat. Med eftersommerens søde nektariner, salt feta og en syrlig olie-eddikedressing. Plus ristede nødder!
Antal: 4 personer

Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.

Du skal bruge:

Du skal bruge:

  • 1,5 dl quinoa (rå)
  • 50 g hasselnødder
  • 150 g grønkål (hel)
  • 1 tsk olivenolie
  • 2 nektariner
  • 100 g fetaost

Til en hurtig olie-eddikedressing skal du bruge:

  • 1 spsk god eddike (bland fx 2 tsk æblecidereddike med 1 tsk balsamico)
  • 3 spsk olie (bland fx 1,5 spsk olivenolie med 1,5 spsk rapsolie)
  • ¼ tsk dijonsennep
  • salt og peber

Sådan gør du: 

  • Start med at koge quinoa i 13 minutter med 2,5 dl vand og lidt salt. Bred den så ud på en tallerken, så den kan køle hurtigt af.
  • Imens: Rist hasselnødderne på en pande eller i ovnen.
  • Skyl og afdryp grønkål. Masser den med en smule olie, og hak den.
  • Ryst dressingen sammen i et glas med låg.
    Tip: Du kan også lave en stor portion olie-eddikedressing og have til mange dage.
  • Skær nektarinerne i tern, og vend dem sammen med quinoa, grønkål, smuldret feta og dressingen. Hak de ristede nødder groft, og drys dem over.
  • Servér!

Muttis tips

Kog gerne en hel pose quinoa ad gangen, når du alligevel er i gang. Så er der til andre salater eller tilbehør til din aftensmad. Du kan opbevare kogt quinoa i fryseren ved -18 grader i op til et år. Den kan dog udtørre lidt over tid, så det er altid en god idé at huske at bruge den 😊 
Jeg koger 1 dl quinoa i 1,5 dl vand i ca. 13 minutter. Det kan du gange op alt efter, hvor meget quinoa du har.
Kunne du lide opskriften?Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem, eller efterlad en kommentar.
Giv de første stjerner!
Pin Del Udskriv
Fik du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar her, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!

Hvorfor er quinoa god i madpakken?

Quinoa er en kornsort lige som eksempelvis ris. Men det har nogle sunde fordele, der batter i din madpakkesalat:

  • Quinoa indeholder mere protein – næsten 1,5 gang mere end ris
  • Quinoa indeholder 25 % mindre kulhydrat
  • Quinoa indeholder mere fedt, men det er væsentligst det sunde fedt – Omega-3 – der bidrager til en god balance i dit kolesteroltal.
  • Quinoa indeholder alle de essentielle aminosyrer – især vigtigt for dig, der ikke spiser så mange animalske produkter.

Kogt quinoa gør også grønkålssalaten blød og lækker, og den hjælper med at holde på dressingen, så du får den gode smag i hver eneste mundfuld.

Og nu vi er ved det, så får du lige verdens bedste grønkålstip: Masser den i lidt olie, når du har skyllet den og dryppet den af. Så bliver den meget blødere og mere medgørlig i en salat. Det kan du læse om her.

Tip: Mere mæthed i din quinoasalat?

Hvis du bruger din quinoasalat til madpakke, vil du måske gerne have endnu mere fylde i den. Det kan du fx gøre sådan her:

  • Edamamebønner – eller rettere mukimamebønner, som de hedder, når de er pillede. Find dem supermarkedets fryser, og tø dem op til din salat.
  • Tilføj et par falafler eller andre vegetardeller
  • Eller læg et lag hummus i bunden

Flere forslag til quinoasalat med grønkål – og andre lækre sager

Quinoa er en god mættende ingrediens i mange salater, og jeg har lavet en lidt mellemøstlig variant – hvor du også kunne bruge bulgur: En nem salat med gulerødder, abrikoser, mynte og altså quinoa.

Er du lidt som mig og elsker grønkålssalat, kan du måske også få lyst til:

Quinoasalat med grønkål, nektariner og feta
Bodil

Bodil

Hej! Jeg hedder Bodil, og det er mig, der er mutti. Her får du opskrifter, der gør dit køkken lidt grønnere, lidt nemmere - og du får smæk på smagen.

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Din bedømmelse: