Følg med her:

Vil du ha' flere opskrifter i samme stil?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Græskarvafler til aftensmad? Prøv den lækre kombination af sødligt græskar og det krydrede mexicanske køkken!
Der er altså noget over at lave vafler til aftensmad. Noget lidt forbudt, lige som at spise pandekager. Men altså, her får du nogle ganske sunde vafler, der går godt med alt det fyld, du elsker til fx wraps eller sandwiches. Lige nu har jeg forelsket mig i en mexicansk inspireret udgave.
Du kan også bruge græskarvaflerne som forret. Bare bag dem noget mindre – så bliver der måske 2-3 gange så mange.
Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.
Det sødlige græskar kombineret med det krydrede mexicanske køkken er lynhurtigt blevet en favorit her i huset, og man kan variere det i det uendelige. På billederne her ser du en enkel version med avocado, syltede rødløg og mexicansk hummus (hummus lavet af sorte bønner og med mexicansk twist) – og med en hurtig lille tomatsalsa ved siden af. Er du i humør til verdens bedste tomatsalsa med det hele, så finder du den her.
Du kan servere græskarvaflerne med utallige toppings. Kig i køleskabet – hvad har du?
Du skal bruge tilberedt græskar i opskriften, og det kan enten være bagte tern eller græskarmos. Mosen er det nemmeste at lave: Skur et hokkaidogræskar, halver det og fjern kernerne. Skær det i tern og damp dem i 1 dl vand i ca. 15 minutter, til de er helt møre. Blend dem, fx med en stavblender – og voilá, du har græskarmos.
Du får meget græskarmos af et helt hokkaidogræskar, så du kan også nøjes med at lave mos af det halve eller det kvarte. Og hvad skal du bruge resten af græskarret til?
Resten af græskarret kan du bruge til fx vegetarisk butter chicken eller til bagt græskar i ovnen. Det er også godt sammen med vaflerne.
Når man bager sine vafler på det her belgiske vaffeljern, bliver de nogle tyksakker, der mætter ret godt. Så vi klarer os typisk med et par stykker per person. Måske 3, fordi de smager så absurd godt…
Græskarvaflerne er forresten også lækre i morgen – enten i madpakken eller som en lynhurtig aftensmad. Jeg varmer mine bare ved at give dem en tur i min brødrister. Prøv også med en god salat til.
Få mine nyhedsbreve med - mest grønne - tips og opskrifter i din indbakke. Ganske gratis!
(Du kan altid afmelde igen)