
Elsker du guacamole? Så siger jeg velkommen i klubben. Hjemmelavet guacamole gør ethvert måltid ca. dobbelt så godt, og her får du min højtelskede opskrift.
Jeg blev forelsket i guacamole, da …
For mig startede det grønne eventyr tilbage i 80’erne, da jeg fik en lille kogebog fra Cranks hånden. Cranks åbnede deres første restaurant i London helt tilbage i 1961, så de var pionerer inden for det vegetariske felt Senere var jeg også på deres restaurant i København, hvor det gik op for mig, at salat var meget mere end iceberg med tomater og agurk.
Men guacamolen mødte jeg i deres lille, grønne kogebog. Nok en af de mest slidte kogebøger i mit sortiment.
Dengang var der vist ingen, der havde hørt om frisk koriander, så vi lavede guacamole med basilikum. Meget eksotisk. Det har jeg siden rettet til koriander. Jeg har også forenklet en smule. Men Cranks skal afgjort have stor tak for inspirationen!

Mexicansk mad – eller måske en lille mexicansk fiesta?
Guacamole skal være en fiesta for smagsløgene, og derfor giver jeg den gas med finthakkede rødløg, tomat, peberfrugt og chili. Lime er obligatorisk – citron gør bare slet ikke det samme. Og selvfølgelig – selvom det er en dealbreaker for nogen – frisk koriander.
Server dippen i godt selskab med fx tortilla chips og tomatsalsa. Eller sammen med nogle af alle de gode mere eller mindre mexicanske retter: En god vegetarisk chili, græskarvafler. Eller i wraps med frijoles, mexicansk bønnemos eller bare det, du synes, der trænger til guacamole. Og hvad gør ikke det?
Og husk: Man kan ikke lave for meget guacamole!