Min salat med laks er den slags måltidssalat, hvor du får rigtig meget grønt med i købet – og det hele bliver svøbt i en spicy og cremet asiatisk dressing med peanutbutter.
Risene i salaten fungerer mere som en ‘special effect’ end som det fyld, ris normalt udgør. Min mand spurgte: Hvad er det der bacon-agtige? – vel vidende, at jeg næppe brugte bacon. Men risene får et skønt sprødt knas af en tur i ovnen og masser af smag fra sesamolie, soya sauce og sriracha. Hvis du ikke har sriracha, bruger du bare en anden spicy sauce med chili.
Asiatisk laksesalat med sprøde ris
Forb. tid 25 minuttermin
Tilb. tid 20 minuttermin
Samlet 45 minuttermin
5 fra 1 stemme
Laksesalaten er en nem måde at få masser af grønt, protein og smag på tallerkenen. Klar på 3 kvarter.
Tænd ovnen på 200 grader varmluft, og beklæd en bageplade med bagepapir.
Kom de kogte og afkølede ris i en skål – hvis de er meget sammenklistrede, så brug en gaffel til at løsne dem. Tilsæt sesamolie, soya sauce og sriracha, og rør godt sammen.
Fordel risene i et jævnt, tyndt lag. Bag i 10 min., og vend rundt – de skal begynde at dufte ristet. Bred dem ud igen, og bag videre, til de er mørkt gyldne og sprøde, 5–10 min. mere.
Bag laksen:
Fjern skindet fra laksen, dup den tør, og læg den i et lille fad, der er smurt med olie. Fordel teriyakien over.
Bag laksen ved 200 grader varmluft i 10 min. Tjek den – den er færdig, når den let skiller i flager og ikke længere er gennemsigtigt rød i midten. Giv den evt. 3–5 min. mere.
Tag laksen ud, del den i flager, og vend dem rundt i saucen i fadet.
Forbered grøntsagerne:
Skær broccolien i små, mundrette buketter. Skær stokken i små tern. Skyl det hele, drys med et nip salt, og fordel det i et fad, der kan være i mikroovnen. Giv broccolien 6–7 min. ved fuld effekt – de er klar, når du nemt kan stikke en gaffel i dem, men de stadig er lidt faste. Køl af.
Halvér agurken på langs og skrab kernerne ud med en ske. Skær hver halvdel i to på langs (så du har 4 aflange stykker) og skær dem derefter i skiver. Skær avocadoen i tern og forårsløg i tynde skiver. Hak korianderne groft. Vend det hele sammen med edamamebønnerne, peanuts og broccoli i en stor skål.
Lav dressingen:
Fjern kernerne fra chilien, og skær den i mindre stykker. Skræl ingefæren (skrab det yderste lag af med en teske eller kniv), og skær i tynde skiver. Pil hvidløget, og skær det i mindre stykker. Kør alle dressing-ingredienser i en minihakker, og tilsæt koldt vand lidt ad gangen, til dressingen er lidt tyktflydende og nem at hælde.
Saml salaten
Fordel grønsagerne i bunden af et salatfad.
Fordel de sprøde ris over og dernæst laksen. Giv salaten et drys koriander og peanuts, og server dressingen og limebåde ved siden af.
Kunne du lide opskriften?Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem, eller efterlad en kommentar.
Fik du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar her, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!
Andre grøntsager i en salat med laks
Jeg har brugt broccoli som base i salaten, men du kan sagtens bruge fx spidskål i stedet. Bare snit den fint – den skal ikke tilberedes.
Salaten vil også være god med andre grøntsager, fx:
Peberfrugt eller snackpeber
Gulerødder, bedst skåret julienne eller med spiralizer
Rødbeder (jo!), også bedst julienne eller skåret med spiralizer
Rosenkål, fint snittet
Grønne salater som romaine, crisp eller frisk spinat.
Du kan også sagtens forenkle salaten og udelade et par elementer, fx agurk og forårsløg.
Kan man gemme resterne?
En laksesalat er bedst samme dag. Men hvis du gerne vil gøre klar til flere dage, kan du gøre således:
Opbevar ris, dressing, laks og grønt hver for sig i køleskabet – så holder det 2–3 dage (vent med at skære avocado op, ellers bliver den brun). Risene vil dog blive bløde uanset.
Hvis salaten allerede er samlet, holder den 1–2 dage i køleskabet, men risene bliver bløde.
Flere retter fra det asiatiske køkken?
Elsker du også smagen af soya, hvidløg, chili, ingefær osv., så er der en del andre forslag på bloggen.
Yummy yummy ✨🥰
Sådan ca. sagde vi også, da jeg lavede den i sidste weekend! 😊
Tak for at skrive – så hyggeligt!
Kh Bodil