Fetacreme med hvidløg

Fetacreme med hvidløg er en simpel og lækker dip - perfekt som tilbehør, til snacks og tapas. Snup opskriften her.

Fetacreme er så nem og så lækker, at du får lyst til at lave den igen i morgen. Jeg laver min fetacreme med hvidløg og friske krydderurter, og du kan variere den i det uendelige.

En lækker fetadip til mange retter

Fetacremen er perfekt tilbehør til alverdens ting:

  • Vegetarretter som fx vegetarfrikadeller.
  • Som dip til grønsagsstave eller kartoffelfritter.
  • Som bund for tilberedte grønsager – bred den ud på et fad, og fordel fx en tomatsalat eller grillet græskar over. Server brød til – fx til tapas.
  • Som spread i en burger eller sandwich.
Fetacreme med hvidløg

Fetacreme med hvidløg

Forb. tid 10 minutter
Giv de første stjerner!
Den intense, salte fetacreme egner sig rigtig godt som spread i sandwich eller dip sammen med græske retter. Du kan krydre den, så den passer til din ret eller dine smagsløg.
Antal: 4 personer

Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.

Du skal bruge:

  • 2 dl græsk yoghurt
  • 50 g feta (fx puck)
  • 1 fed hvidløg (lille)
  • friskkværnet peber
  • lidt olivenolie at dryppe med

Sådan gør du: 

  • Put alle ingredienser i en lille blender eller minihakker. Kør til dippen er jævn, og smag til med salt og peber.
  • Pynt med lidt olivenolie og friskkværnet peber, og server som snack med brød eller sprøde chips. Eller som dip til din aftensmad.

Muttis tips

Se forslag til krydring nedenfor!
Kunne du lide opskriften?Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem, eller efterlad en kommentar.
Giv de første stjerner!
Pin Del Udskriv
Fik du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar her, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!

Krydret fetacreme som du vil

Nu er det fristende at tro, at fetacreme kun er til græsk mad. Men faktisk er grundingredienserne i fetacremen så basic, at du nemt kan twiste smagen til andre køkkener. Eller bare til din smag. De er alle virkelig gode som dip til ovnstegte kartofler og bare til snacks (gulerodsstave, agurkestave, grissini, chips, rugbrødschips, you name it).

Prøv fx:

Italiensk: Langtidsbagte tomater og basilikum
God til fx aubergine caponata

Græsk: Mynte, persille, citronskal og lidt citronsaft, måske ekstra hvidløg?
God til lam og græske squashfrikadeller

Fransk: Frisk esdragon, paprika, lidt hvidløg
God til fx kyllingefrikadeller

Dansk: Persille, dild, kværnet peber – uden hvidløg
God til fx fisk og nye kartofler.

Ingredienser til den bedste fetacreme

Lige et par tips om ingredienserne til din fetadip:

  • Fetaost. Sørg for at bruge en, der kan røres cremet. Jeg bruger en af dem i blok og ikke en mere tør type, der er skåret i tern.
  • Græsk yoghurt. Altså – du kan bruge alle typer, men fetacremen bliver mest cremet og lækker med den fede (10 %). Men hvis du har en 2 % i køleskabet, eller ikke vil have din fetacreme for fed, så bruger du bare den.

Hvis du bruger krydderurter – brug dem friske frem for tørrede. Så har de en aroma og fylde, du aldrig får med de tørrede.

Her kan du se dippen med langtidsbagte tomater og basilikum.

Fetacreme - fetadip med soltørrede tomater
Bodil

Bodil

Hej! Jeg hedder Bodil, og det er mig, der er mutti. Her får du opskrifter, der gør dit køkken lidt grønnere, lidt nemmere - og du får smæk på smagen.

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Din bedømmelse: