Rødbedevafler med havregryn og ingefær

Rødbedevafler er hurtig aftensmad, hvor der hverken er sparet på mæthed, farve eller smag. En krydret madvaffel med rødbede, ingefær og varme krydderier.

Madvafler, der mætter

Siden jeg begyndte at lave falafelvafler, er jeg blevet vild med madvafler, der også indeholder noget planteprotein, fx kikærter. Det giver en god fast konsistens, og det mætter.

Så jeg har leget videre med madvaffelkonceptet, og for tiden har jeg et flip med rødbeder. Altså – rødbedevafler.

Farve har de masser af, og smag skal de heller ikke mangle. Så de har fået både ingefær, garam masala og chili. Du kan selvfølgelig skrue op og ned for krydderierne, så det passer til dine (eller din families) smagsløg.

Rødbedevafler med havregryn og ingefær

Rødbedevafler med ingefær og havregryn

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet 25 minutter
Giv de første stjerner!
En nem madvaffel, der smager af noget – og ser ud af noget! Perfekt som hurtig aftensmad.
Antal: 6 stk.

Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.

Du skal bruge:

  • 2 fed hvidløg
  • 1 løg
  • 150 g rødbede (rå, renset vægt)
  • 240 g kikærter (1 dåse, drænede)
  • 2 æg
  • 1 dl fine havregryn
  • 2 spsk sesamfrø
  • 2 spsk mel
  • ½ tsk fint salt
  • 10 g fintrevet frisk ingefær
  • 2 tsk garam masala
  • ¼ tsk chiliflager (valgfrit – evt. lidt mere)
  • olie (til vaffeljernet)

Sådan gør du: 

  • Pil løg og hvidløg. Skræl rødbederne. Rens ingefær. Riv rødbederne fint.
  • Lav farsen i foodprocessor: Skær løg i tern, hvidløg i tynde skiver. Riv ingefær. Kør så alle ingredienser til en jævn fars.
  • Steg rødbedevaflerne i et vaffeljern – jeg brugte et belgisk, hvor jeg bruger ca. 1 dl dej til hver vaffel. Pensl evt. vaffeljernet med lidt olie for hver vaffel, så de er nemme at frigøre. Hver vaffel skal have 2-3 minutter ved god, men ikke max varme. Tiden afhænger af dit vaffeljern, så du må lige prøve dig frem.
  • Server med din yndlingstopping eller gode rester fra køleskabet.
Kunne du lide opskriften?Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem, eller efterlad en kommentar.
Giv de første stjerner!
Pin Del Udskriv
Fik du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar her, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!

Nem og hurtig aftensmad

Lige som falafelvaflerne er rødbedevafler nem og hurtig aftensmad. Brug dem som en god bund for at få ryddet op i køleskabsresterne – eller gør det nemt med frisk topping som hytteost eller hummus og grønt.

Denne gang brugte jeg en fetacreme som bund og toppede op med avocado. Nemt og superlækkert. Du kan bruge hytteost i stedet for fetacremen, hvis der skal endnu mere fart på.

Topping til rødbedevafler

Madvaflerne er ret spicy i sig selv, så din topping behøver ikke at være det. Her får du nogle forslag, som du kan mixe efter lyst og køleskabets beholdning:

  • Avocado
  • Fetacreme, gerne med mynte eller persille
  • Ristede svampe
  • Friske tomater, agurk etc.
  • Bagte grønsager som aubergine, søde kartofler, græskar eller tomater 
  • Hytteost
  • Hummus
  • Friske krydderurter som koriander, purløg og persille

… og du kan selvfølgelig altid lave en frisk salat ved siden af.

Fetacreme med hvidløg
Den intense, salte fetacreme egner sig rigtig godt som spread i sandwich eller dip sammen med græske retter. Du kan krydre den, så den passer til din ret eller dine smagsløg.
Gå til opskrift
Fetacreme med hvidløg
Hokkaido i ovn med fetacreme
En ret i sig selv, en deleret, tilbehør til aftensmaden. Den krydrede ovnbagte hokkaido med fetacreme passer til det hele.
Gå til opskrift
Hokkaido i ovn med fetacreme og timian
Auberginer i ovn med tahindressing
Ovnbagte auberginer er en helt simpel forret, der bare smager hamrende godt. Tahindressing og granatæbler er det perfekte match.
Gå til opskrift
Auberginer i ovn med tahindressing
Hjemmelavet hummus
Hummus er en enkel og superanvendelig cremet dip. Brug den til fyldte pitabrød, bare som dip med sprødt eller grønsagsstave – eller til din rugbrødsmad.
Gå til opskrift
Hjemmelavet hummus - sådan bliver den cremet

Tip: Rødbedevafler kan fryses – og genopvarmes

Bliver der en rest af vaflerne, kan du sagtens fryse dem i 4-6 måneder ved -18 grader. Læg et stykke madpapir imellem vaflerne, så er de nemme at tage op enkeltvis.

Du kan også bare gemme dem til madpakken eller en restedag. Her kan du lune dem i mikroovnen – eller give dem en tur på brødristeren.

Bodil

Bodil

Hej! Jeg hedder Bodil, og det er mig, der er mutti. Her får du opskrifter, der gør dit køkken lidt grønnere, lidt nemmere - og du får smæk på smagen.

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Din bedømmelse: