Scan for at gå til opskrift
Rødbedevafler med ingefær og havregryn
Forb. tid 10 minutter min
Tilb. tid 15 minutter min
Samlet 25 minutter min
- 2 fed hvidløg
- 1 løg
- 150 g rødbeder
- 1 dåse kikærter
- 2 æg
- 1 dl fine havregryn
- 2 spsk sesamfrø
- 2 spsk mel
- ½ tsk fint salt
- 10 g frisk ingefær
- 2 tsk garam masala
- ¼ tsk chiliflager (valgfrit - evt. lidt mere)
- olie (til vaffeljernet)
Pil løg og hvidløg. Skræl rødbederne. Rens ingefæren. Dræn kikærterne. Riv rødbederne fint.
Lav farsen i foodprocessor: Skær løget i tern, og skær hvidløget og ingefæren i tynde skiver. Kør løg, hvidløg, rødbeder, ingefær, kikærter, æg, havregryn, sesamfrø, mel, salt, garam masala og chiliflager til en jævn fars.
Steg rødbedevaflerne i et vaffeljern – jeg brugte et belgisk. Pensl evt. vaffeljernet med lidt olie for hver vaffel, så de er nemme at frigøre. Steg hver vaffel i 2-3 min. ved god, men ikke maksimal varme, til den er fast og let sprød i kanten. Tiden afhænger af dit vaffeljern, så du må lige prøve dig frem.
Server med din yndlingstopping eller gode rester fra køleskabet.