Tunbøf med kapers, oliven og tomat – en herregod tunsteak

Tunbøf med kapers, oliven og tomat er en rigtig herreret. Kraftig i smagen, solid på tallerknen og med god mæthed i maven. Og den er nem!

Opskrift på tunbøf med tilbehør

Tunbøf er en af min mands absolutte hofretter – og en, han elsker at lave selv.

Selvom han efterhånden har lavet tunbøffen utallige gange, måtte vi opfinde opskriften efter hukommelsen hver gang. Men denne gang blev den så god, at jeg huskede at skrive ned med det samme. Så nu kan vi gentage successen – og det kan du også.

Smagfuld topping er tricket

Tun er en solid fisk, en rigtig herrefisk, og med kapers og andre heftige sager, så smager en tunbøf sandelig også af noget! Her får du en opskrift, hvor vi virkelig går til den med intense smage:

  • Kapers
  • Oliven
  • Soltørrede tomater
  • Rå rødløg
  • Hvidløg

Toppingen er lavet på et øjeblik – bare kør den i en minihakker, og den er klar.

Tunbøf med kapers, oliven og tomat - tunsteak

Tunbøf med kapers, oliven og tomat

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 4 minutter
Samlet 14 minutter
Giv de første stjerner!
En herregod tunbøf er virkelig nem og hurtig at lave. Her får du den med en kraftfuld topping.
Antal: 4 personer

Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.

Du skal bruge:

  • 600 g frisk tun (ca. 150 g pr. person)

Topping til tunbøffen:

  • 4 spsk kapers (drænet)
  • 20 oliven uden sten (fx kalamata, de skal smage af noget!)
  • 1 rødløg
  • 2 fed hvidløg
  • 4 spsk soltørrede tomater (dem i olie)
  • 2 alm. tomater
  • 4 spsk olivenolie
  • salt (peber)

Sådan gør du: 

  • Allerførst: Start med tilbehøret. Vi laver fx rodfrugter i ovnen eller nye kartofler, tzatziki eller en fyldig salat til.
  • 10 minutter før spisetid: Start med toppingen til tunbøffen. Pil hvidløg, og udsten evt. oliven. Put så det hele i minihakkeren og hak, til du har en grov, tyk topping.
  • Varm så en pande godt op, hæld lidt olivenolie på og steg tunbøfferne 1-1,5 minut på hver side. Tag tid, den må ikke få for meget. Spørg evt. din fiskehandler, hvilken stegetid han vil give netop din tykkelse tun, så du får den lige tilpas.
  • Når tunen er stegt, arrangerer du toppingen ovenpå – voilá! Server med det valgte tilbehør.
Kunne du lide opskriften?Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem, eller efterlad en kommentar.
Giv de første stjerner!
Pin Del Udskriv
Fik du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar her, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!

Hvor stor skal en tunbøf være?

Hvis du er vant til store bøffer, synes du sikkert, fiskehandleren har ret, når han vil sælge dig en, der er lige så stor som en herrehånd. Vi halverer dem, så vi kun får en halv hver, men supplerer med masser af tilbehør. Og den herregode topping!

Selvom tunbøffen er tyk, er stegetiden ganske kort. Og den er afgørende! Steger du for længe, får du en kedsommelig tør fisk, trist, grå og sej. Og det er synd! Så billig er tun jo heller ikke. Og når du nu bruger tid på at stå i køkkenet, skal din tunbøf altså behandles ordentligt. Ikk!

Jeg anbefaler 1-1,5 minut på hver side, men spørg for en sikkerheds skyld din fiskehandler. Der er jo forskel på, hvor tyk sådan en fætter er.

Tilbehør til tunbøf

Tunbøffen er så hurtig at lave, at et nok er tilbehøret, der er mest krævende. Men så heller ikke værre. Denne gang fik vi en nem bønnesalat og en dip.

Prøv også:

Sprøde kartofler i ovn
Elsker du sprøde kartofler, får du opskriften her. Med tricks til, hvordan kartoflerne bliver ekstra sprøde. Spis dem lige ud af ovnen, og nyd!
Gå til opskrift
Kartofler i ovn med rosmarin - top sprøde
Myntedip med hvidløg og græsk yoghurt
En frisk dip, der er rigtig godt tilbehør i middelhavskøkkenet – eller bare til knækbrød eller grissini som en lille snack.
Gå til opskrift
Myntedip med hvidløg og græsk yoghurt
Grøn bønnesalat med feta
En skøn bønnesalat, der rummer det hele: Salt, sødt og syrligt – toppet op med knasende nødder og en magisk balsamicodressing. Perfekt til fx fisk og sommerens grillretter.
Gå til opskrift
Nem grøn bønnesalat med feta, tomater og dild

Du kan også lave tunsteak på grill

Om sommeren er det oplagt at stege din tun på grill. Alt afhængigt af hvor rød du kan li’ den, giv den fra 1/2 – 2 minutter på hver side på en meget varm grill.

Er tun en bæredygtig fisk?

Du har måske hørt meget om, at tun bliver fanget på måder, vi ikke har lyst til at kende. Hvis du vil vide mere om, hvad du kan kigge efter for at få en nogenlunde bæredygtig tunbøf, så læs med her. Eller spørg din fiskehandler! Gem

Gem

Bodil

Bodil

Hej! Jeg hedder Bodil, og det er mig, der er mutti. Her får du opskrifter, der gør dit køkken lidt grønnere, lidt nemmere - og du får smæk på smagen.

Ingen kommentarer endnu

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Din bedømmelse:




  1. Så har jeg prøvet opskriften. 😋 Det smagte herligt, og var meget nemt at lave. 👍

    • Hej Karin, tak for det! Jeg må se, om jeg kan få taget et bedre billede 🙈 Men dejligt, du kunne bruge opskriften! Kh Bodil