Min salat med hvide bønner, tomater og basilikum er en fest, der fejrer alle de gode smage fra Italien – og fra eftersommerens spisekammer. Jeg spiser ikke tomater og tomatsalat så ofte, fordi jeg synes, det kræver mere af tomaterne, end de kan leve op til det meste af året. Men i eftersommer og efterår er det nemt at finde nogle tomater, der virkelig smager, som modne tomater skal smage. Og så er det tid til tomatsalat!

Mine tips til en bønnesalat, der smager

Hvide bønner smager ikke af så meget i sig selv, så det gælder om at få noget smag i salaten: Med en rigtig god dressing. Og med nogle friske grønsager, der smager af sommer.

Salatdressingen får du to forslag til – den hurtige, lille portion, der står i opskriften nedenfor – alternativt min faste olie-eddikedressing: En sennepsvinaigrette, som jeg altid laver i rigelige mængder. Det vigtige er naturligt nok, at du bruger olie, eddike og sennep, som du personligt elsker. Jeg synes fx, den bliver for kraftig, hvis jeg kun bruger olivenolie, så jeg blander med rapsolie. Jeg foretrækker for det meste en dijonsennep. Og eddiken må gerne være en mix af æblecidereddike, der er ret neutral – og lidt balsamico eller kryddereddike.

Hvis du koger de hvide bønner selv, er det en fordel at marinere bønnerne i dressingen, mens de er varme. Så suger de mere smag til sig.

Salat med tomater og grønsager, der smager

Så kommer vi til tomaterne og de øvrige grønsager.

Når man – som jeg – bor i lejlighed og ikke liiige har plads til et drivhus på altanen, er man afhængig af, hvad butikkerne kan tilbyde. Tomater kan nogle gange bare smage af surt vand, og så smager salaten derefter. Derfor har jeg smagt mig frem til to gode tips:

Køb økologisk. Et af mine første job i reklamebranchen var for en drivhusgartner på Fyn, og her opdagede jeg, at alle tomatplanterne stod solidt plantet i – ikke jord, men stenuld. Stenulden er så dejligt fri for diverse kryb og kravl, så her skal gartneren bare hælde vand og gødning i, så vokser tomaterne. Men for pokker. De smager jo ikke af noget. Så da jeg mange år senere blev nabo til gartneriet Markhaven, og jeg så deres tomatplanter gro i ægte fynsk muld, blev jeg nærmest lykkelig. Og det kan smages (altså ikke min lykke – men jorden). I øvrigt, når man nu går så meget op i, hvilken jord vindruer til vin vokser i, hvorfor vokser tomater så i stenuld? Hm.

Samme princip gælder for øvrigt for Markhavens agurker. Siger det bare. Agurker kan være utrolig kedelige, hvis de bare er sådan nogle tyksakker, der har vokset i stenuld (ja, det gør de også) og pumpet op med kunstig gødning. Jeg går altid efter de slanke, der er dyrket økologisk. Og de danske, når de er til at opdrive. Markhavens fynske økologi finder du hos Coop, og det får jeg desværre hverken penge eller grønsager for at sige :-)

Køb friskt eller lokalt. Tomater, der er høstet i nærheden og inden for de seneste dage – de smager af mere end dem, der har været undervejs i ugevis. I sæson – som jeg nu ofte tilbringer i Nordjylland – holder jeg øje med, hvad mit nærmeste økologiske gartneri, Naturbruget i Tranum, har i kasserne. Uden for den danske sæson kan det for eksempel være tomater fra Fresh.land. Der går efter sigende kun 4 dage fra høst i Sydeuropa, til tomaterne lander på din matrikel.

Det er også ekstremt ressourcebesparende at undgå de langsommelige industriprocesser. Fresh.land skrev i et nyhedsbrev, at “72 % (af fødevareindustriens udledning) sker efter høst og kan tilskrives den lange rejse fra jord til bord, som indebærer overfladebehandling, modningskamre, emballering og lagerhoteller, hvor fødevarerne er måneder undervejs.” Det er jo tankevækkende. Måneder.

Principperne gælder selvfølgelig også for de øvrige ingredienser (dog er mine oliven af den soltørrede slags, der bare smager godt. Uanset …)

Salat med hvide bønner – som tilbehør eller selvstændigt måltid

Der skulle gå mange år, før jeg opdagede velsignelsen ved butterbeans, kidney beans, black beans, kikærter og hvad de hedder allesammen. Jeg tror, det er en kombination af det velvære og den behagelige mæthed, de giver kroppen – og måske noget tilvænning, der har gjort forskellen. I en salat som denne her bliver de godt marineret i en olie-eddikevinaigrette, og sammen med de intense smage fra (gode) tomater, basilikum, oliven og måske parmesan sørger de for en god balance.

Salaten kan fint gå som tilbehør, og selv laver jeg den også gerne som en måltidssalat – bare med et stykke godt brød ved siden af eller som den er – i min madpakke.