Scan for at gå til opskrift
Tunbøf med kapers, oliven og tomat
Forb. tid 10 minutter min
Tilb. tid 4 minutter min
Samlet 14 minutter min
- 600 g frisk tun (ca. 150 g pr. person)
Topping til tunbøffen:
- 4 spsk kapers (drænet)
- 20 oliven uden sten (fx kalamata, de skal smage af noget!)
- 1 rødløg
- 2 fed hvidløg
- 4 spsk soltørrede tomater (dem i olie)
- 2 alm. tomater
- 4 spsk olivenolie
- salt (peber)
Allerførst: Start med tilbehøret. Vi laver fx rodfrugter i ovnen eller nye kartofler, tzatziki eller en fyldig salat til.
10 minutter før spisetid: Start med toppingen til tunbøffen. Pil hvidløg, og udsten evt. oliven. Put så det hele i minihakkeren og hak, til du har en grov, tyk topping.
Varm så en pande godt op, hæld lidt olivenolie på og steg tunbøfferne 1-1,5 minut på hver side. Tag tid, den må ikke få for meget. Spørg evt. din fiskehandler, hvilken stegetid han vil give netop din tykkelse tun, så du får den lige tilpas.
Når tunen er stegt, arrangerer du toppingen ovenpå – voilá! Server med det valgte tilbehør.