Følg med her:

Vil du ha' flere opskrifter i samme stil?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Fisketacos er en kæmpe favorit hos os - så nem at lave og så nem at toppe op med din yndlingssalsa. Her får du den simple grundopskrift med sprød fisk, spidskål og guacamole.
Fisketacos skal være sprøde. Rigtig sprøde. Derfor panerer jeg ikke bare med rasp, men med pankorasp. Panko-rasp er den japanske lidt grovere udgave af rasp, der giver en lidt luftigere, tykkere og sprødere panering.
Sådan gør du:
Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.
Opskriften her er en god grundopskrift, og det er virkelig et nemt måltid at tilberede. Men du kan sagtens udvide med mere eller andet tilbehør – her får du et par oplagte forslag:
Hvis du laver en god salsa til fisken, kan du springe guacamolen over og bare servere avocado i både eller tern, dryppet med lidt lime.
Vil du lave en større taco-fiesta, kan du variere med flere slags fyld. Så kan der både være fisketacos og vegetariske tacos til dem, der foretrækker det. Prøv fx:
Vil du bage dine egne tacos, er der en nem opskrift på bløde tacos her.
Fisketacos med den sprødeste panko-panering – det er en fast favorit hos os uanset om det er er tirsdag, fredag eller en helt anden dag. Fordi:
Hvid fisk: Du kan bruge mange slags hvid fisk – se, hvad der er hos din fiskehandler. Prøv fx kulmule, kuller, torsk eller sej, der alle har en god tekstur og smag, når de er paneret og stegt.
Panering: Til paneringen skal du bruge mel, æg og rasp. Jeg krydrer melet, så du få lidt spice med i hver mundfuld. Og jeg er fan af teksturen af panko-rasp – sprød og luftig – så den går jeg med her.
Guacamole: En blød, cremet guacamole er det perfekte medspil til den sprøde fisk. Du kan også bare bruge avocado naturel – dryp med lidt lime.
Lime og koriander: Lime og koriander er det perfekte match i det mexicanske køkken.
Rød spidskål: Giver lidt ekstra at tygge på, en skøn farve og et friskt skud grønsager i din taco.
Hvis du gerne vil have de mørkt gyldne sprøde fiskestykker, er det vigtigt, olien holder en høj temperatur. Hvis du har et termometer til den slags, skal du sigte efter 175-190 °C. Temperaturen skal være høj for at skabe en rigtig stegeskorpe, der både er sprød og fuld af smag. “Smagen i stegeskorpen skyldes to typer af kemiske reaktioner – karamelisering og maillard reaktioner”, og det kan du læse mere om her.
Et par helt lavpraktiske tip er:
Hav noget fedtsugende papir klar ved siden af panden. Jeg plejer at lægge avispapir i bunden og dække med dobbelt køkkenrulle. Så får du sprød fisk, der ikke er smurt ind i unødvendig meget olie.
Varm dine tacos op før servering – jeg bruger bare mikroovnen. Hvis du foretrækker dem lidt sprøde, så brug en tør pande.,
Det hyggeligste er at samle fisketacos ved bordet. Start med en taco på tallerknen, læg kål i bunden, et par skeer guacamole over, dernæst den sprøde fisk og korianderblade. Afslut med et dryp lime og chilimayo efter smag. Spis med fingrene!
Få mine nyhedsbreve med - mest grønne - tips og opskrifter i din indbakke. Ganske gratis!
(Du kan altid afmelde igen)