Instagram Facebook email ArrowDown ArrowLeft ArrowRight Back to top of page

Madtærte med fyld er en af mine evige livretter, og derfor bliver jeg ved med at udvikle nye opskrifter. Her har jeg samlet dem alle – og også dem, der hedder galette, for det er også en slags tærter, bare uden form.

Godt fyld til madtærter

Du har sikkert prøvet at få en madtærte, der ikke smager af så meget og måske også er våd i bunden. Det synes jeg er ærgerligt. Derfor gør jeg mig umage, både med tærtebunden og med fyldet. Bunden bager jeg i en metalform, der leder varmen bedre end porcelæn – og fyldet tilbereder jeg, så det får en koncentreret smag og  samtidig bliver mørt og lækkert.

Det betyder, at nogle madtærter tager lidt ekstra tid – fordi jeg steger eller bager en del af grønsagerne i tærten først. Men du bliver så meget belønnet, når du serverer tærten.

Flest vegetariske madtærter

De fleste tærter og galetter på bloggen er vegetariske, og her er tricket ofte at tilsætte ost. Det kan være alt fra feta til emmenthaler og parmesan. Og hytteost til at give fylde.

Du skal nu heller ikke snydes for min laksetærte og kyllingetærten. De smager himmelsk – og igen: Der er heller ikke sparet på ingredienser, der giver masser af smag.

Jeg håber du finder god inspiration til din madtærte.

Velbekomme!