Bløde, sunde quinoaboller til din madpakke. Med ekstra protein fra quinoa og lidt grønt fra spinaten - så er din sandwich da godt begyndt!
Er jeg den eneste, der synes, sandwichboller gerne må mætte? Det var præcis tanken med de her quinoaboller. Quinoa har jo den fordel, at selvom det er en kornsort, har den en ret højt proteinindhold, og det giver lidt ekstra mæthed. Og når jeg nu oftest spiser mine sandwichboller med vegetarisk fyld, er protein ikke helt ligegyldig.
Du får tips til fyld – både med og uden kød – under opskriften.
Quinoaboller med spinat – bløde sandwichboller
Forb. tid 30 minuttermin
Tilb. tid 18 minuttermin
Hævetid 1 timet30 minuttermin
Samlet 2 timert18 minuttermin
Giv de første stjerner!
Hvad siger du til en sandwichbolle, der faktisk mætter lidt i sig selv – og som både er blød og til at bide over? Så gør det vel ikke noget, den også smager godt.
Start med at koge quinoa ca. 13 minutter. Køl lidt af.
Skyl spinaten og læg den i en skål. Hæld kogende vand over, og dryp spinaten af i en sigte. Pres vandet godt af, og hak den groft.
Bland vand, spinat, quinoa, gær, sesam og salt, til gæren er opløst. Tilsæt melet, og ælt dejen let igennem. Den er ret blød.
Dæk dejen til og lad den hæve 1 times tid på køkkenbordet.
Tag dejen ud på et meldrysset bord, og del den i 16 lige store stykker. Rul dem til boller, og sæt dem med god afstand på bagepapir – 8 på hvert stykke. Tryk bollerne ret flade. Pensl evt. med æg, og drys med sesamfrø. Lad dem hæve en halv times tid.
Tænd ovnen på 220 grader varmluft. Når ovnen er helt varm, sæt bollerne ind (2 plader på én gang), og bag dem ca. 18 minutter, til de er gyldne.
Fyld sandwichbollerne godt op med alt det, du elsker. Se ideer nedenfor.
Muttis tips
1. Proteinrigt hvedemel er i min verden hvedemel med mindst 12 g protein pr. 100 g. Protein er forudsætningen for udviklingen af gluten – og dermed både en elastisk dej og luftigt brød. Jeg vælger altid proteinrigt mel til bagværk med gær og surdej.2. Hvis du alligevel koger quinoa, kan du koge en hel pose – så har du til andre retter og salater. Kogt quinoa holder sig også fint i fryseren nogle måneder.Hvis du koger en hel pose: Du skal bruge 1,5 dl vand pr. dl rå quinoa, plus lidt salt. Kog i 13 minutter, og lad det køle af.
Kunne du lide opskriften?Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem, eller efterlad en kommentar.
Fik du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar her, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!
Hvad skal der til gode sandwichboller?
Lige i dag så opskriften på en god sandwichbolle sådan ud:
Den er ret flad – så den er til at bide over.
Den er ok sund – selvom den også indeholder hvidt mel.
Den er blød, så den er nem at bide i.
Den er uden sukker (gælder altid!)
Den er tæt i krummen.
Den smager godt med mit yndlingsfyld (fx hummus og avocado)
Den kan bages spontant med det, jeg for det meste har i huset.
Den har et nogenlunde indhold af fibre.
Den er nem eller hurtig at bage.
Den er velegnet at fryse ned (og tage op igen).
Og så mætter den!
Er quinoaboller kun til sandwich?
Jeg bruger mest mine quinoaboller i madpakken, men de er også virkelig gode til at lukke munden på sulten i ulvetimen. Eller som tilbehør til supper og andre gryderetter. Et godt madbrød.
Du kan selvfølgelig også bruge quinoabollen som en mættende burgerbolle. (Og hvis du ikke er til kød, så er der en supergod vegetardelle her).
Tip! Fyld til dine quinoaboller
Prøv fx med:
En rest vegetarfrikadeller.
Hummus, tomat og avocado i skiver. Og frisk spinat.
Laksemousse, frisk spinat og radiser i tynde skiver.
Rødbedebøf, frisk spinat, most avocado som spread. Og et dryp lime.
Hej Bodil. Skal quinoaen vejes af før eller efter den er kogt?
Hej Heidi,
det er 150 g efter den er kogt 🙂 God fornøjelse med bageriet! (Og hvis du har for meget kogt quinoa, så bare brug den i fx en salat).
Kh Bodil
Kan bollerne fryses?
Hej Josefine – det kan de sagtens. I hvert fald 3-4 mdr. ved minus 18 grader.
Kh Bodil
Hej Bodil. Skal quinoaen vejes af før eller efter den er kogt?
Hej Heidi,
det er 150 g efter den er kogt 🙂 God fornøjelse med bageriet! (Og hvis du har for meget kogt quinoa, så bare brug den i fx en salat).
Kh Bodil
Kan bollerne fryses?
Hej Josefine – det kan de sagtens. I hvert fald 3-4 mdr. ved minus 18 grader.
Kh Bodil