
Søger du en opskrift på en god vegetarfrikadelle, sku’ du prøve de her pandestegte rødbedebøffer med feta og quinoa. Saftige indeni, sprøde udenpå, superflotte i farven og krydret, så de næsten minder om falafel. Og så bliver det vel ikke meget bedre …
Og det siger jeg, selv om jeg egentlig ikke er rødbedetypen. Jeg har aldrig brudt mig om syltede rødbeder, og jeg er kun lige ved at lære det med rødbeder i salater, tærter osv. Men det skal nu nok komme.
Rødbede kræver lidt skarpt modspil
Sagen er, at rødbeder godt kan blive lidt – hm, jordagtige, hvis du spørger mig. Så de skal have noget syre, noget salt eller noget skarpt. Her fik den selskab af en god salt feta i farsen. Og en frisk myntedip med yoghurt og hvidløg ved siden af.
Når jeg putter dem i salat, får de også godt med syre og stærke sager i dressingen.
Sæson for rødbedebøffer?
Så snart rødbederne er på hylderne i eftersommeren, er det sæson. Og den varer heldigvis længe, helt hen omkring april.
Når du har købt rødbederne, skal de bare opbevares i en plasticpose i køleskabet.

Rødbedebøf – vegetarens røde bøffer :-)
Det er egentlig ikke fordi, jeg savner en bøf, og det er lidt fjollet, at vegetarmad skal opkaldes efter kød. Why?
Nå, måske bare fordi vi er vanedyr og bedst kan forstå mad i de der faste kategorier.
Burger er en af dem, og – to be honest – jeg er ikke burgertypen, har aldrig været det. Mayo er heller ikke på min hitliste, men det skal jeg nok ikke sige for højt. Og pyt, her betyder det bare, at jeg ikke spiser min rødbedebøf i en burgerbolle med mayo.
Men men men, nogle ovnbagte fritter ka’ jeg sagtens overtales til! Og de skal selvfølgelig ha’ en dip, fx en myntedip. Er du mere til en god tahindressing (som til falaflerne), så går den også rigtig godt til rødbedebøffer. Eller måske hummus, lidt kålsalat og nogle arabiske fladbrød?
(Eller gå totalt burgerclassic med rødbedebøf i bolle med mayo, tomat, salat, syltede rødløg, smeltet cheddar og hvad ved jeg … Det skal du ikke høre for.)
Så fik jeg endelig lavet disse rødbedebøffer og hold nu op hvor der de bare gode. Det bliver bestemt ikke sidste gang de kommer på menuen.
Jeg lavede dobbelt portion og bruge alm. mel og en del mere spidskommen. Da jeg stod med dejen var jeg faktisk lidt spændt på hvordan det lige kunne blive til bøffer, men jeg fik dem formet og det gik jo så fint når først de kom på panden.
Tak for en dejlig opskrift
Hej Kirstine, tusind tak for din kommentar – den varmer! Faktisk har jeg også selv lavet dem i sidste uge, og jeg kører også dobbelt portion. Haps, haps, gode til alt muligt :-)
Kh Bodil
Så fik jeg endelig lavet dem! Nøj, de er lækre!
Skønt at høre – tak! De står også på min madplan meget snart :-) Kh Bodil
Kan jeg forberede “farsen” i dag og stege dellerne i morgen aften? :-)))
Tak for mange lækre opskrifter!
Kh
Hej Kathrine – selv tak :-) Dejligt du kan bruge dem.
Jeg tror, jeg ville gøre tingene klar hver for sig – når rødbederne kommer i kontakt med saltet (og dermed også fetaen), begynder de at afgive væde, og jeg kan ikke helt regne ud, om det er godt, det står til i morgen. Men riv og kog og hak og mål af – så kan du lynhurtigt blande farsen i morgen. Det er nok det sikreste. Håber det lykkes! Og godt nytår! Kh Bodil
Mums – de er gode! Her laves de igen og igen. Enten til veggieburgere eller sammen med smashed potatoes og en lækker salat.
Tak for en god opskrift på nem vegetarmad :-)
Hej Brita, tusind tak for en sød kommentar! Jeg bliver så glad, når opskriften kan bruges :-) Og jo, det er også en af mine egne favoritter. Kh Bodil