
Har du droppet bøffen, men savner du burgeren? Så er en vegetarburger med selleribøf et godt svar – og her er der én ting, du aldrig må gå ned på: Burgerbollen.
Når jeg nu skal være helt ærlig, så er jeg faktisk ikke burgertypen. Både på grund af det med kødet, og fordi jeg ikke er den store mayonnaiseentusiast. Og så er købte burgerboller for det meste en virkelig tam affære.
Men der findes heldigvis undtagelser: Jalm&B’s brioche burgerbolle er nemlig bagt, som jeg selv ville have gjort det. Med Thises økologiske smør. Med friske æg fra fritløbende høns. Og med en smag og en krumme, der næsten frister den til at ta’ den til morgenmad, bare sådan. Ristet.
Bollen har faktisk også vundet Politikens burgerbolletest.

Min selleribøf skulle lige opfindes først …
Nå, men Jalm&B’s fine burgerbolle endte alligevel med at lægge brød til en burger, og til lejligheden satte jeg mig for at kreere en vegetarisk burgerbøf. En selleribøf, for nu at være helt nøjagtig, og den fik cheddar, gjorde den. For det skulle burgeren også ha’. Sammen med avocadospread og syltede rødløg, selvfølgelig.
Det særlige ved sådan en stor burgerbøf er, at den skal være til at håndtere på panden. Det dur ikke med sådan en lille rund frikadelle, og det kræver lidt ekstra af konsistensen, hvis den skal være stor og flad.
Det lykkedes, så – tada! – vegetarisk burger med selleribøf og avocadospread, here we go.
Tip! Lav selleribøfferne i forvejen
Opskriften giver 8 selleribøffer. Hvis du tænker, de skal bruges til morgenburgere efter en lang aften i byen, er det en rigtig god idé at lave dem i forvejen. Frys dem ned, og ta’ dem op, du skal bruge. De er hurtigt varmet i ovnen, når du alligevel skal varme bollerne.