Følg med her:

Vil du ha' flere opskrifter i samme stil?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Aspargestærte med vesterhavsost og pesto er en lækker tærte - på den nemme måde. En hurtig, lidt rustik ret til frokost eller aften.
Min aspargestærte har været i skole hos mine galetter – og der har den lært, at tærtebunden bliver bedst (og ikke våd og sjasket), hvis den bliver bagt på metal. Ikke i en tærteform af keramik eller porcelæn. Pæne er de, men velegnede til tærter er de faktisk ikke. Tærten har det med at blive blød i bunden.
Og når man er lidt doven, hvilket jo kan ske for de fleste – så er det nemmeste at lave aspargestærten som en galette: Bage den direkte på bagepladen (bagepapir, bevares) og bare folde kanten lidt ind. Bingo – lækker tærtebund og ingen tærteform at vaske op bagefter.
Forklaringen på, at tærten bliver bedst bagt på pladen eller i en metaltærteform er den enkle, at metal leder varmen bedre end porcelæn og keramik. Så tærten får nærmest skorpe i stedet for at stå og koge i væden fra fyldet.
Aspargestærten er med fyld af hytteost, vesterhavsost og pesto (gerne ramsløgpesto i sæsonen) – og den har også fået lidt spinat i bunden. Du behøver ingen tærteform, for du kan lave den direkte på bagepapiret på din bageplade – som en galette.
Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.
Hvis du elsker asparges, kan du også smutte forbi et par andre retter med asparges. Prøv for eksempel:
Få mine nyhedsbreve med - mest grønne - tips og opskrifter i din indbakke. Ganske gratis!
(Du kan altid afmelde igen)
Hej
Kan man lave galletterne dagen før og lune dem i ovnen?
Vh. Camilla
Hej Camilla, det kan du sagtens. Bare vær opmærksom på, at du ikke bager dem for hårdt og luner for længe – så de tørrer ud (de kan ikke tåle helt så meget som en tærte, der jo er lidt tykkere).
God fornøjelse!
Kh Bodil
Hej
Forbager du ikke bunden, inden du putter fyld på?
Mange hilsner
Henriette
Hej Henriette, nej, jeg forbager den ikke – det er ikke nødvendigt (og også nærmest umuligt), når jeg bager den som galette 🙂 kh Bodil