Laksetærte med hytteost og spinat
Vil du ha' flere opskrifter i samme stil?

Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?

Laksetærte – magisk opskrift med hytteost og spinat

Elsker du laks og sprød tærte? Parmesan? Og må din laksetærte gerne få en røget twist? Så bliver du fan af denne magiske laksetærte!

Masser af smag i din laksetærte

For mig er tærte indbegrebet af sprød aftensmad med en god, tæt umami-smag. Umami er det, der sætter prikken over i’et, og det kan fx være med soya, soltørrede tomater, parmesan og som her: Røget laks.

Kombinationen af frisk laks og røget laks kan noget – og når man så lige giver den et skud parmesan oveni, er der ikke så meget at betænke sig på.

Vupti, så har du tærten, der er spist, før man ser sig om. Lav en god salat til – så rækker den til 6 personer. (Ingen garanti – hvis appetitten er særlig stor eller tilbehøret fraværende, er der nok kun til 4).GemGem

Laksetærte med hytteost og spinat

Magisk laksetærte med hytteost og spinat

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 45 minutter
Samlet 1 time 5 minutter
5 fra 1 stemme
Tærten med laks og hytteost har også fået lidt røget laks, der giver smagen en ny dimension. En rigtig familiefavorit. God til både aftensmad, frokost og buffet.
Antal: 6 personer

Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.

Du skal bruge:

Tærtebund – du skal bruge:

  • 100 g hvedemel
  • 100 g grahamsmel
  • 100 g smør
  • salt (mellem to fingre)
  • 1-2 spsk vand

Tærtefyld – du skal bruge:

  • 400 g hytteost
  • 2 æg
  • 75 g helbladet spinat (frisk eller optøet fra frost)
  • 75 g parmesan (revet)
  • 350 g frisk laks
  • 100 g koldrøget laks (i tynde skiver)

Husk også:

  • olie (til formen, alternativt bagepapir)

Sådan gør du: 

  • Smuldr smørret i melet og saml dejen med lidt vand. Rul dejen ud, smør tærteformen og læg dejen i formen. Prik med en gaffel og sæt formen i kold ovn. Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Giv den 15-20 minutter.
  • Lav fyldet, mens bunden forbager: Bland fyldet i en skål – dog undtagen den røgede laks.
  • Når fyldet er klar: Tag tærtefadet ud af ovnen. Hæld halvdelen af fyldet i, læg et lag røget laks på, og top med resten af fyldet.
  • Sæt tærten i ovnen igen, og bag videre i ca. 45 minutter. Tærten skal have smukke lysebrune toppe.
Kunne du lide opskriften?Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem, eller efterlad en kommentar.
5 fra 1 stemme
Pin Del Print
Fik du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar her, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!
Laksetærte med hytteost og spinat

Tip om lige at vente lidt …

Laksetærten er bedst, hvis den får mindst 10 minutter at samle sig lidt, inden du skærer i den. Den er også supergod i morgen, så du kan vælge at bage den dagen før, den skal spises.

Tip om tilbehør til laksetærten:

Jeg serverer altid en god salat sammen med tærte. Alt afhængig af årstid kunne det fx være:

Magisk laksetærte med hytteost og spinat

G

Andre gode madtærter

Madtærter har den fordel, at de næsten kun bliver bedre af at blive lavet færdige i forvejen. Det benytter jeg mig af hvert år til Bogforum, hvor jeg inviterer gæster til aften, men jo selv er af sted hele dagen. Her står menuen altid på tærte. Gerne flere forskellige og altid en ny. Men nogle af mine klassikere er:

Champignontærte med hytteost og parmesan
I denne champignontærte får du virkelig fuldt smæk på smagen. Server tærten med en god salat. Og kryds fingre for en rest i morgen.
Gå til opskrift
Champignontærte med hytteost og parmesan
Kyllingetærte med soltørrede tomater
En superlækker kyllingetærte med intense smage af Italien: Parmesan, soltørret tomat og oliven.
Gå til opskrift
Kyllingetærte med soltørrede tomater og parmesan
Løgtærte med karamelliserede løg
De karamelliserede løg gør underværker sammen med emmenthaler i denne løgtærte. Server den til aftensmad, frokost eller – natmad!
Gå til opskrift
Løgtærte med karamelliserede løg

Hvis du foretrækker en mere fedtfattig tærtebund, kan du lave den med olie og skyr i stedet for smør. Opskriften finder du her.

Gem

Bodil

Bodil

Hej! Jeg hedder Bodil, og det er mig, der er mutti. Her får du opskrifter, der gør dit køkken lidt grønnere, lidt nemmere - og du får smæk på smagen.

5 from 1 vote
Din bedømmelse:




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

16 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments