Følg med her:

Vil du ha' flere opskrifter i samme stil?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Bløde tacos er en uundværlig del af en mexicansk livret, og det er virkelig nemt at lave dem selv - også med lidt majsmel. Her får du 12 små hjemmelavede tacos, klar til dit yndlingsfyld.
Vil du lave dine tacos selv, kan du få ægte bløde tacos, der ikke knækker, når du ruller og folder dem. Det er virkelig nemt at lave tacos selv – også med lidt majsmel, der giver den helt rigtige duft. Her får du 12 små hjemmelavede tacos, klar til dit yndlingsfyld.
Tacos er fast på menuen, især når min mellemste er på besøg. Og vi har flere gange forsøgt at lave hjemmelavede tacos udelukkende med majsmel, men vi ender altid med at give dem noget hvedemel for at gøre dejen til at arbejde med. Derfor har jeg nu taget konsekvensen: 250 g hvedemel, 50 g majsmel. Og så får du virkelig bløde tacos, der dufter rigtigt – og er nemme at lave.
Der skal lidt fedtstof i dejen, og her bruger jeg olie (rapsolie – du kan sagtens vælge en anden madolie), for jeg synes lige så godt, jeg kan lave veganske tacos. Smør er helt unødvendigt og vel heller ikke så klassisk mexicansk.
På billederne kan du se, hvor bløde de bliver …
Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.
Det er sjovt, som vi i Danmark har fået stoppet ind i hovedet, at tacos skal være sprøde. Det er i hvert fald ikke mexicansk at servere dem sådan. På mexicanske restauranter ‘over there’ får jeg dem altid bløde. Enten serveret med fyldet i – eller, hvis man vælger at samle sine tacos selv, så kommer selve tacos’en (tortillaen) typisk serveret pakket ind i en lækker stofserviet, hvor de både holder varmen og blødheden.
De fleste har nok også prøvet at komme hjem med sådan en samling sprøde tacoskaller, hvor de var mere velegnede som chips eller rasp end til at servere med fyld. Suk!
Du kan selvfølgelig købe bløde tortillas og bruge dem som tacos. Men jeg synes, de fleste købte tortillas er for store. Derfor bager jeg mine tacos selv i en lille handy størrelse på ca. 16-17 cm i diameter.
Du kan fylde alt muligt i dine tacos. Jeg laver dem vegetarisk, og derfor er nogle af mine favoritter:
Og et tip: Hvis du luner dine tacos enkeltvis i mikroovnen med lidt revet cheddar – så er det ekstra lækkert!
Kært barn, mange navne. En tortilla er selve pandekagen (som originalt er en majspandekage). Det er serveringen, der giver den det andet navn:
De små tortilla-pandekager her vil jeg anbefale enten til tacos, enchilladas, taquitos eller quesadillas. Du kan selvfølgelig lave færre tortillas af portionen og bruge dem til burritos og tostadas også.
Få mine nyhedsbreve med - mest grønne - tips og opskrifter i din indbakke. Ganske gratis!
(Du kan altid afmelde igen)