Instagram Facebook email ArrowDown ArrowLeft ArrowRight Back to top of page

Falafel med den bedste falafeldressingDer liggger altid falafeldej i min fryser – alt andet vil være en stor fejl. Så er der hurtige falafler – og her får du også lige opskriften på verdens bedste falafeldressing. Men tahin. Selvfølgelig!

Opskrift på falafel med den bedste tahindressing

Til falafeldejen skal du bruge:

250 g kikærter
1 løg
2 fed hvidløg
Persille, et stort bundt
2 spsk falafelkrydderi (fås i mellemøstbutikker)
1 æg
1/2 tsk salt

Du skal også bruge:
Olie til at stege i. Falafeljern.

Tilbehør:

Tomater
Salater, evt. også kålsalater
Rødløg
Agurk
Peberfrugt
Bredbladet persille

Til den bedste tahindressing skal du bruge:
3 spsk tahin
1 fed hvidløg
saft af en halv citron (eller efter smag)
koldt vand …

Sådan laver du falafel:

  1. Sæt kikærterne i blød i rigeligt (rigeligt!) vand – mindst 8 timer, typisk fra morgen til aften.
  2. Kør kikærterne gennem kødhakker eller rivemaskine (riv fint).
  3. Hak løg og persille fint, gerne i minihakker.
  4. Bland det hele grundigt.
  5. Form dine falafler i falafeljernet – eller i hånden. Steg i rigelig olie.
  6. Lad dem dryppe af på køkkenrulle.
  7. Server med pitabrød, arabiske fladbrød, wraps eller … og fyld op med de friske grønsager og selvfølgelig! Den gode tahindressing nedenfor …

Sådan laver du tahindressing

Bare rør tahin, hvidløg og 1/2 dl vand sammen i en skål. Tilsæt citronsaft, så bliver dressingen tyk. Tynd op med vand, til den er tilpas. Den bliver lidt tykkere, når den står i køleskabet.

Prøv evt. også med en spsk græsk yoghurt i – til en variation. Og måske et nip cayennepeber, der gi’r et svirp på tungen.

Tip om frysning af falafeldejen

Hvis du vil fryse den del af dejen, du ikke bruger, skal du vente med at putte æg i. Put så æg i, når den er tøet op.

Tip om tahin

Der findes to (eller sikkert mange) slags tahin, en lys og en mørk. Den lyse er nem at røre op i hånden, så du ikke behøver maskine. Jeg køber min lyse tahin hos min mellemøst-pusher, hvor jeg fx også får masser af bredbladet persille til en flad 10-er.

Gem

Måske også noget for dig?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *