
Indisk dahl med kokosmælk er den simpleste ret, der både er billig, hurtig og fuld af smag.
Dahl med kokosmælk – et hurtigt måltid
Denne her dhal er lavet med røde linser (de bliver gule, når de bliver kogt), og du kan roligt lave en god stor portion. For dhal er ikke bare god i dag – den er også en dejlig spise til frokost i morgen. Eller lynhurtig at varme en dag, hvor du ikke har tid til at stå i køkkenet.
Kokosmælken er et plus, der bare gør din dhal endnu mere lækker!

Dahl er et godt proteinmåltid
Linser er rige på proteiner, og hvis du spiser dem sammen med ris eller brød kan de udgøre “fuldgyldigt protein”, dvs. at man ikke behøver at spise kød samme dag for at få sin daglige mængde protein. Pointen har Anne læst i bogen “Grønne proteiner“.
Dhal kan altså fint spises alene som ret – men har du tid og lyst, kan du kombinere med lidt af hvert:
- Alverdens grøntsager: Brug det, du har i køleskabet – denne gang havde jeg et par hengemte auberginer, søde kartofler og rød peber. Men blomkål, spinat, rodfrugter og squash er også gode. Og mange andre …
- Har du en rest kylling eller lidt for få deller til overs fra i går, så server dahl til. Det mætter.
- Ris, quinoa eller naan.
- Og så synes jeg, mango chutney, lime og frisk koriander er uundværlige!
Dahl findes i utallige variationer – hvad angår krydderier og også de øvrige ingredienser. Tjek fx også en dhal med grønsager, som også er med røde linser og kokosmælk – men den har tilmed fået tomat.


Hedder det dahl, daal eller dhal?
Og forresten, hedder det nu daal, dahl eller dhal – eller noget helt fjerde? Jeg kan se, at mine læsere søger på lidt af hvert, og derfor veksler jeg også lidt mellem stavemåderne. Men en inder har engang fortalt, at hun skriver dahl, og det er vel det nærmeste, jeg kommer et sandhedsvidne).
Jeg kan anbefale at putte friskrevet ingefær i! Mums!
Det er endelig testet og tilføjet! Tak :-)
Jeg fulgte opskriften og det blev noget sjasket vand Dahl , øv!
Hej Dorte, det var dog kattens! Øv for det. Jeg har lige tjekket opskriften en ekstra gang og kan ikke se, der er fejl i forholdet mellem linser og væske. Jeg har dog tilføjet, at linserne skal være tørrede – da jeg skrev opskriften, kunne man ikke få tilberedte linser på dåse/brik, som i dag.
Det var jo ikke meningen, det skulle blive suppe!
Kh Bodil
Hej Dorte, det er jeg virkelig ked af at høre. Jeg har tjekket forholdet mellem linser og vand en ekstra gang, men kan ikke umiddelbart se, det skulle være forkert. Jeg må teste opskriften en ekstra gang – tak for at skrive! Og sorry … Kh Bodil