Følg med her:

Vil du ha' flere opskrifter i samme stil?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Ramsløgpulver er et fint dekorativt element til din mad, og det giver samtidig en delikat smag af ramsløg. Det er tilmed nemt at lave! Lidt tålmodighed - så lykkes det.
Hvis du har været ude at spise de senere år, har du måske også fået det – pulver eler støv, i alle mulige afskygninger. Porrestøv, svampepulver osv. Nu fik jeg den idé, at jeg måske kunne lave det selv af ramsløg … og det var muligt. Lidt besværligt, men muligt!
Når du tørrer ramsløg i ovnen, er det vigtigt, du holder en lav temperatur på højst 50 grader. Hvis ramsløgene får det varmere, vil du miste den smukke, næsten ir-grønne farve, og pulveret bliver mørkere. Du kan godt tørre ramsløgene ved helt ned til 35 grader, så tager det blot længere tid.
Vær omhyggelig med at brede bladene ud i ét lag. Ellers tager det væsentlig længere tid i ovnen.
Når ramsløgene har ligget i ovnen i et par timer, er de så tørre, at de rasler. Men stilkene vil stadig være lidt bløde (og fugtige). Derfor skal du regne med at pille stilkene fra i processen. Lidt pillearbejde, men en fin sigte er en god hjælp.
Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.
Ramsløgpulveret passer rigtig godt til nogle af forårets lette retter, fx en enkel forret med rygeostcreme og asparges – eller bare til rygeostcreme serveret som dip til forårets friske, sprøde grønsager. Prøv med fx agurkestave, gulerodsstave, bladselleristave og radiser.
Det er også utrolig smukt som drys på et blødkogt æg – hvor du også virkelig kan smage det.
Få mine nyhedsbreve med - mest grønne - tips og opskrifter i din indbakke. Ganske gratis!
(Du kan altid afmelde igen)
Jeg vil gerne ha hvordan man opbevarer ramsløg så det kan bruges resten af året mvh Birgitte
Hej Birgitte, hm, jeg gemmer selv ramsløg tørret som her – eller jeg hakker dem fint i minihakker, putter dem i små beholdere og fryser dem. Ligesom med persille. Det er nok bedste bud 😊 Du kan også fryse ramsløgpesto på samme måde, i små portioner.
Kh Bodil