Instagram Facebook email ArrowDown ArrowLeft ArrowRight Back to top of page
Hop til opskriften
()

Opskrift på indonesiske majsdeller

Majsdeller er nemme vegetariske deller fra det indonesiske køkken. Server dem med en frisk spidskålssalat og peanutdip – det smager himmelsk!

Du kan både bruge friske majs og majs fra dåse eller frost. Men tjek, at majskernerne er søde og lækre – det giver langt de bedste majsdeller.

Med knas og smag

Når jeg laver majsdeller, vil jeg gerne både have det sprøde knas fra majskernerne – og en delle, der kan hænge sammen. Derfor kører jeg ca. halvdelen af majskernerne i en minihakker og bruger resten af majskernerne som de er.

Og smag! Det er jo her, det indonesiske køkken kommer ind i billedet. Med ingefær, chili, gurkemeje og soya – plus selvfølgelig, havde jeg nær sagt, hvidløg.

Server med den altid himmelske peanutdip (som også får alle de gode indonesiske smage) – og smagsoplevelsen er komplet.

Opbevaring og genopvarmning

Hvis du laver en større portion, end der bliver spist, kan du sagtens gemme resterne til en madpakke eller til en anden dag. Selv elsker jeg at finde vegetariske deller i køleskabet, når jeg laver madpakke eller frokost. Her kan du enten spise dem kolde eller lune dem lidt, fx i mikroovnen. Og de er altså også gode med et stykke ristet rugbrød!

Hvis du hellere vil gemme resterne til en anden dag, kan du også fryse majsdellerne ned. De holder sig fint i nogle måneder. Bemærk, at de dog ikke får den samme friskstegte sprødhed, når du varmer dem op igen. Det holder nu ikke mig tilbage. Hvis jeg husker det, tager jeg dem op i god tid, og lader dem tø op i køleskabet – og varmer dem lidt i mikroovnen ved servering.

Hvor glad er du for opskriften?

Giv 1-5 hjerter

Indonesiske majsdeller med peanutdip

Aftensmad

Rækker til: 8 stk.

Forberedelse: 15 minutter

Tilberedning: 5-6 minutter

Du skal bruge:

  • 250 g majskerner (ca. 3,5 dl, friske, fra dåse eller optøede fra frost)

  • 4 fed hvidløg

  • 3 skalotteløg

     

  • 20 g frisk ingefær (renset vægt)

  • 1-2 rød chili (test og juster)

  • 1,5 tsk stødt gurkemeje

  • 4 spiseskefulde hvedemel (måske 5)

  • 1 æg

  • 1,5 tsk soya

  • 2 forårsløg

Til stegning:

  • 2 dl olie

Sådan gør du:

  1. Med friske majs: Start med majskolberne. Tilbered dem (fx i mikroovn: 4 min. ved fuld effekt pr. stk – med alle bladene på). Skær kernerne af kolberne.

  2. Kør så halvdelen af majskernerne i en minihakker, til de er ret fint hakkede. Hæld dem i en røreskål sammen med resten af majskernerne.

  3. Hak nu hvidløg, skalotteløg, ingefær og chili fint i minihakkeren. Hæld dem over i røreskålen.

  4. Snit forårsløg i tynde skiver, og bland alle ingredienser til farsen. Lad den trække, mens du varmer olien op i en lille, gerne lidt dyb pande.

  5. Når olien er varm – steg majsfritterne til de er sprøde og gyldne. Jeg stegte på trin 7 ud af 9.

  6. Læg dem på fedtsugende papir (fx køkkenrulle) og server, mens de er varme og sprøde.

Fik du prøvet opskriften?

Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!

Majsdeller - indonesiske majsfritter - ristaffelTilbehør til majsdeller – et lille ristaffel

I det indonesiske køkken hedder majsdellerne perkedel jagung, men det siger nok ikke en dansker så meget. Men de er en herlig opfindelse, som passer godt ind i både som en snack , en selvstændig ret til aftensmad – og til en lille (eller stor!) servering af ristaffel hele året.

Du kan supplere med fx:

 

Majsdeller - indonesiske majsfritter

Måske også noget for dig?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.