Følg med her:

Vil du ha' flere opskrifter i samme stil?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Indonesisk satay er en verden af smag. Lav din satay vegetarisk, vegansk eller med kylling, fisk og rejer. Her får du den rigtige marinade.
Satay (eller saté) er en himmelsk opfindelse fra Indonesien – grillede spyd, hvor grønsager, tofu, fisk, rejer eller kød er marineret i en spicy-sød marinade. Her får du opskriften på den fantastiske marinade.
Jeg vil varmt anbefale en cremet og smagfuld varm peanutsauce til også. Den finder du opskriften på her.
Jeg troede, jeg var kommet i himlen, da jeg fik satay første gang i Indonesien tilbage i 1985. Dengang var det den klassiske satay med kylling, men princippet er det samme, hvis du vil lave en vegetarisk satay – eller vegansk.
Det hele starter med en rigtig god, spicy marinade, der forener smagen af hvidløg, ingefær, koriander, spidskommen, anis (jep!), farin, soya og lime. En sand smagseksplosion! For at få den til at fordele sig, blander jeg alle smagsstofferne op i lidt lime og kokosmælk.
Lav marinaden i en minihakker, så tager det ikke mange minutter. Husk også at lægge dine træspyd i vand, før du bruger dem. Så brænder de ikke så let af på grillen.
Under opskriften kommer forslag til, hvad du kan bruge marinaden til.
Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.
Hvis du gerne vil lave en vegetarisk satay, vil jeg anbefale, at du bruger en blanding af grønsager og halloumi, fx til 4 personer:
Du kan også bruge aubergine, men den skal have længere tid på grillen, så her vil jeg foreslå at lave rene aubergine-spyd, og give dem ekstra tid.
Lad det hele marinere i mindst et kvarter, sæt på spyd, og grill eller steg, til løgene er møre. Så er resten også klar.
Hvis du foretrækker en vegansk satay, kan du skifte halloumiosten ud med en god fast, neutral tofu. Så kan du fx tage – til 4 personer:
Vend det hele i marinaden, sæt på spyd, og grill eller steg, til auberginerne er møre. Så er resten også klar. Husk, at det er en god idé at presse tofu først. Kirsten Skaarup har en god kort forklaring her.
Hvis du vil lave en satay med kylling, fisk eller rejer, er marinaden også supergod til det. Så vil jeg foreslå, du til 4 personer tager:
Vend det hele i marinaden, sæt på spyd, og grill eller steg, til kyllingen er mør. Det er en god idé at lade kylling og rejer marinere i mindst en halv time, og gerne længere, før du sætter på spyd.
Velbekomme!
Få mine nyhedsbreve med - mest grønne - tips og opskrifter i din indbakke. Ganske gratis!
(Du kan altid afmelde igen)