Græsk kartoffelfad er en supernem vegetarret, der smager af sol og græsk sommer. Hvis du elsker græske kartofler, men gerne vil ha’ lidt mere protein og smag i din aftensmad, så er det noget for dig.
Plademad: Nem vegetarisk sommermad
Jeg serverer retten i et fad, men egentlig er det plademad: En nem vegetarret lavet på bagepladen i ovnen.
Og opskriften på kartoffelfad er en af dem, der ikke kræver den store indsats eller tankevirksomhed: Hak nogle grønsager, krydr dem godt og lad dem hygge sig i ovnen. Server med lidt friske tomater, persille og måske lidt feta. Bum.
I praksis kommer det lidt i etaper:
- Kartoflerne først. De skal have længst tid i ovnen.
- Imens gør du auberginerne klar og sætter dem ind også.
- Og til sidst vender du løg og oliven i sammen med butter beans.
Lav kartoffelfadet med nye kartofler
Hvis det er sæson for fantastiske nye kartofler, vil jeg ikke smide dem i ovnen. I stedet kan du koge dem nænsomt, krydre de øvrige ingredienser lidt mindre spicy og vende det hele med masser af friske krydderurter som dild, purløg og persille. Lidt ekstra olivenolie og citron, så skulle den være hjemme.
Hvis du vil have en dip, kan du fx bruge en rygeostcreme eller en fetacreme.
Græsk kartoffelfad – mere end kartofler
Jeg laver den enkle græske ret på to plader i ovnen – en med kartoflerne, og en med alt det andet. Så alt i alt får du en skøn vegetarret med:
- Kartofler
- Auberginer
- Løg
- Oliven
- Butterbeans
- Og oliven.
Det hele er rigtig godt krydret med en hjemmelavet græsk krydderiblanding. Du kan også bruge en anden god middelhavsblanding – prøv fx et krydderi, jeg fandt hos TrueGreens, eller find det fra Santa Maria.
Og græsk tilbehør, selvfølgelig
Egentlig kan et græsk kartoffelfad sagtens stå alene, men hvis du vil have lidt tilbehør, får du et par forslag her: