Følg med her:
Kyllingefrikadeller i ovn – krydrede og med grønsager
Jeg synes, fjerkræ svinger rigtig godt med både paprika, hvidløg og estragon – noget jeg har lært af min far, faktisk. Selvom han i hele min barndom ikke lavede meget andet end te og ristede kryddere i et køkken, blev han virkelig skarp på sine gamle dage. Denne her krydring er bare en af hans opfindelser, og jeg er fan. Prøv selv.
Hvis de skal være ekstra spicy, så giv dem 1 spsk harissa oveni.
Jeg har sniger også lidt gulerødder og forårsløg ind i opskriften, så kyllingefrikadellerne bliver lidt grønnere.
Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.
Du skal bruge:
- 2 forårsløg
- ½ rød peber
- 1 gulerod (ca. 75 g)
- 2 fed presset hvidløg
- 500 g hakket kylling
- 2 spsk mel (gerne fuldkorn)
- 1 æg
- ½ dl mælk
- 1 spsk paprika
- 1,5 tsk estragon
- 1 tsk salt
- friskkværnet peber
- 1 spsk harissa (valgfrit)
- olie til stegning
Sådan gør du:
- Hak forårsløg og rød peber fint.
- Riv guleroden og pres hvidløget.
- Bland farsen, gerne med fingrene. Lad den hvile 5-10 minutter, så den samler sig. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
- Form ca. 16 runde frikadeller med en ske, og sæt dem på bagepapir. Trick: Dyp skeen i olie ind imellem – så er det meget nemmere at forme frikadellerne.
- Bag frikadellerne ca. 25 minutter, til de er gyldne. Du kan selvfølgelig også stege dem på en pande, hvis du foretrækker det – og her kan du også bruge olietricket ovenfor.
Kyllingefrikadeller i ovnen – eller på panden?
Er du typen, der ikke orker at vende frikadeller, der sprøjter – og bagefter stå med en fedtet pande og et fedtet komfur? Så lav kyllingefrikadellerne i ovnen!
Omvendt, er du typen, der ELSKER stegeskorpe, så tager du nok gerne opvasken – og laver dem på panden. Op til dig 🙂
Så nemt er det at forme kyllingedeller
Jeg har altid ment, at fars er en lidt klistret omgang, som nemt hænger fast i den ske, man former dem med. Min mor stegte i margarine – det gør jeg ikke! – og dyppede skeen i den varme margarine på panden mellem hver frikadelle.
Det behøver du ikke!
Bare hæld lidt olie op i en lille skål, og dyp skeen her i stedet. Så slipper du for at brænde dig på det brandvarme fedtstof fra panden. Og kyllingefrikadellerne er nemme at forme.
Tilbehør til kyllingefrikadeller?
Mere grønt, er nok mit første svar. På billederne kan du se en nem grøn salat med spidskål, spinat, agurk, avocado og min klassiske olie-eddikedressing.
Måske vil du også lave noget ekstra mættende som kartofler, pasta og brød. Og endelig en dip eller sauce. Her får du et par forslag:
De blev gode og spist op
Hej Helle, dejligt at høre og tak for at skrive! Kh Bodil
De blev virkelig gode, jeg har lavet frikadellerne to gange – sidste gang kom jeg en spiseskefuld harissa chilipaste i – de blev helt fantastiske. Tak for opskriften
Hej Charlotte, tusind tak for din begejstrede kommentar – og det gode harissa-tip! Det håber jeg, andre kan bruge også 🙂 Kh Bodil
Jeg havde kun den halve mængde kød, men samme mængde grønsager. Jeg puttede lige en buket aspargesbroccoli i, som jeg havde liggende. Tippet med at forme frikadellerne med lidt olie, var fint.
De blev fine. Mængden af kød er ikke så afgørende, når farsen bare kan hænge sammen.
Hej Gudrun, tak for at skrive. Jeg er fan af din idé med flere grønsager. Det er mit motto til nærmest alt – nu også her ◡̈
Kh Bodil