Hjemmelavede pitabrød – nem opskrift med fuldkorn

Vil du lave pitabrød med fyld, kan du nemt bage pitabrødene selv - og de er langt bedre, end dem, du kan købe. Bløde, fugtige og luftige. Og nemme at fylde. Her får du en opskrift, der både kan give dig hurtige pitabrød - og de langsomme, koldhævede pitabrød.

Koldhævede pitabrød – eller hurtige pitabrød

Jeg bager for det meste mine pitabrød koldhævede, både fordi jeg synes, de bliver lidt bedre (mindre gær og mere tid giver altid et bedre brød) – og fordi det kan være praktisk. Jeg laver dejen klar om aftenen og sætter den i køleskabet, så jeg hurtigt kan lave pitabrød dagen efter.

Men du kan sagtens lave pitabrød samme dag. Dejen skal så blot have lidt mere gær og en lun hævning. Jeg vil foreslå:

  • Brug 25 g gær
  • Rør dejen på maskine eller fold i hånden – bare følg opskriften ovenfor.
  • Når dejen er æltet/foldet færdig: Lad dejen hæve et lunt sted, fx i køkkenet, 45-60 minutter, til den er synligt hævet.
  • Gå så direkte til “Så skal der bages”.
Hjemmebagte pitabrød

Pitabrød med lidt fuldkorn

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 3 minutter
Hævetid 12 timer
Samlet 12 timer 18 minutter
Giv de første stjerner!
Hjemmebagte pitabrød, der er nemme at lave – også i en stor portion. Gem de overskydende brød i fryseren.
Antal: 12 stk.

Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.

Du skal bruge:

  • 450 g vand
  • 10 g gær
  • 6 g sukker (1 tsk)
  • 100 g grahamsmel
  • 500 g hvedemel
  • 10 g salt (ca. 1,5 tsk)

Sådan gør du: 

Sådan gør du dejen klar:

  • Du kan lave dejen i hånden eller på maskine. Start med at opløse gær og sukker i vandet. Tilsæt grahamsmel, og rør det godt ud. Tilsæt så hvedemelet.
  • På maskine: Tilsæt saltet til sidst, og rør dejen i 8-10 minutter, til den er glat og slipper skålens kanter. Lad den starte hævningen på køkkenbordet 1-2 timer.
  • I hånden: Bland dejen, til den er samlet. Lad dejen hvile en halv time. Fold så dejen 4-5 gange med en halv times mellemrum. Se teknikken i videoen nedenfor (det er en anden dej, men princippet er det samme). Lad dejen hvile en halv time efter sidste foldning.
  • Skrab dejen over i en beholder med låg, og sæt den på køl til i morgen.

Så skal der bages:

  • Tag dejen ud på et meldrysset bord.
    Hjemmebagte pitabrød nem opskrift med fuldkorn
  • Del den op i 12 lige store stykker. Tril dem til boller, læg dem på et meldrysset stykke bagepapir, og dæk dem med et fugtigt viskestykke. Lad dem hvile 30 minutter.
    Hjemmebagte pitabrød nem opskrift med fuldkorn
  • Tænd ovnen på 270 grader varmluft, og sæt to plader ind, så de også bliver varme.
  • Når bollerne er hævet: Rul pitabrødene ud med en kagerulle.
    Hjemmebagte pitabrød nem opskrift med fuldkorn
  • Pitabrødene skal være ca. 15 cm i diameter. Læg dem på bagepapir, 3 på hvert stykke, og træk bagepapiret over på den brandvarme plade. Bag brødene 3-4 minutter. De skal puste sig op, men ikke blive brune (så bliver de også tørre). Fortsæt, til alle pitabrødene er bagt.
    Hjemmebagte pitabrød nem opskrift med fuldkorn
  • Bag kun på én plade ad gangen. Skift mellem de to plader, og lad den ‘ledige’ plade varme med, når den ikke bliver brugt. Så bruger du hele tiden en brandvarm plade til dine pitabrød.
  • Pitabrødene ser flotte ud, når de har pustet sig op. Men de holder sig bedre uden at tørre ud, hvis du stabler dem og lægger et viskestykke over.

Muttis tips

Bemærk, der er billeder til fremgangsmåden. Tryk på det lille kamera i højre side af opskriftsboksen.

Videoopskrift

YouTube video
Kunne du lide opskriften?Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem, eller efterlad en kommentar.
Giv de første stjerner!
Pin Del Udskriv
Fik du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar her, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!

Vegetarisk pitafyld

Når jeg bager pitabrød, er det næsten altid fordi, der står falafel på menuen. Men du kan selvfølgelig fylde alt muligt andet godt i dem. Jeg vil foreslå, du tænker 3 elementer ind:

Alternativt kan du sagtens fylde pitabrødene med en rest gryderet og toppe op med frisk spidskål eller andet grønt.

Pitabrød med fuldkorn – eller uden

Dejen kan sagtens bære lidt fuldkorn, uden du får tørre eller triste pitabrød. Jeg bruger groft grahamsmel, og så skal der ikke så meget til for at give lidt mere bid i brødene.

Men hvis du foretrækker helt hvide pitabrød, kan du sagtens udskifte grahamsmelet med almindelig valset hvede.

Og så dog, ikke helt almindelig valset hvede. For det allervigtigste er faktisk, at du bruger hvedemel med højt proteinindhold. Mindst 11 g protein pr. 100 g og gerne mere. Protein bliver til gluten i dejen, og det er det, der giver det elastiske brød i sidste ende. Altså: Et pitabrød, der kan åbnes og fyldes uden at knække.

Hjemmebagt pitabrød med fuldkorn

Kan pitabrød fryses?

Ja, du kan sagtens fryse brødene. De holder fint i 3-6 måneder ved -18 grader. Men. Når du varmer dem op igen, skal du være varsom, hvis de stadig skal være bløde og medgørlige. Lad dem tø op ved stuetemperatur, og lun dem i mikroovnen – ikke i ovnen eller på brødristeren. Læg brødene i et fugtigt, lunt viskestykke, når du serverer dem. Så tørrer de ikke ud.

Hjemmelavet pitabrød - nem opskrift med fuldkorn

Bodil

Bodil

Hej! Jeg hedder Bodil, og det er mig, der er mutti. Her får du opskrifter, der gør dit køkken lidt grønnere, lidt nemmere - og du får smæk på smagen.

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Din bedømmelse: