Vegetarfrikadeller er et kæmpe hit hos mig. Et vegetarisk måltid, der mætter på den virkelig rare måde, og med grønsager og protein fra bønner eller kikærter, suppleret med fx ost og krydderier. Så er der alle muligheder for at hente smage fra hele verden.
Vegetarfrikadeller med masser af smag
Mange tænker, at det jo er kødet, der får en frikadelle til at smage af noget. Men det er altså ikke spor svært at få både den mættende umami og alle mulige andre gode smage i en vegetarfrikadelle:
- Soya. Fermentering er et rigtig godt umami-trick, og soya er nemt! Salt og umami i ét.
- Bagte grønsager. Det koncentrerer smagen, og gør vegetarfrikadellerne mindre vandede. Et trick jeg fx bruger i mine auberginefrikadeller.
- Ost. Det simple trick – og det kan være alle typer ost: Feta, parmesan, cheddar, halloumi osv.
- Hvidløg.
- Tomatkoncentrat eller soltørrede tomater.
- Krydderier!