Nem opskrift på vegetarfrikadeller med kikærter og halloumi
Elsker du falafel, er vegetarfrikadeller med kikærter et godt bud på en anden slags vegetarisk frikadelle. De er lynhurtige at lave – seriøst, de kan stå på bordet på en halv time. Det kan man da kalde hverdagsmad.
Du kan også lave dem spontant uden at sætte kikærter i blød først. Bare nap en dåse kikærter i supermarkedet, så er du good to go. Og du får nogle grønne deller, der er supernemme at forme i hånden.
Tricket er at blende kikærterne med grønkål og halloumi (seriøst – det gør noget godt for både konsistens og smag) og kombinere med mange af de samme ingredienser som i falafel: Løg, hvidløg og gode krydderier. Jeg giver dem også lidt chili, og det kan du skrue op og ned for, som du vil.
Vegetardeller med kikærter og halloumi
Forb. tid 15 minuttermin
Tilb. tid 15 minuttermin
Samlet 30 minuttermin
5 fra 1 stemme
Her får du en opskrift på nemme vegetarfrikadeller – lavet med kikærter og halloumi og med et hint af falafel.
Dræn kikærterne. Skyl grønkål, og fjern de grove stilke. Pil og løg hvidløg, og skær i mindre stykker. Fjern frøstand fra chilien. Kør det sammen med krydderier, havregryn og loppefrøskaller i foodprocessoren, til du har en jævn fars.
Skær halloumiosten i tynde skiver eller tern, og blend kort, til halloumiosten er fordelt, men der stadig er synlige stykker.
Virker farsen for blød – tilsæt lidt ekstra havregryn. Farsen skal være ret fast og nem at forme med hænderne. Prøv evt. at stege en enkelt lille delle og se, om den er, som du vil ha’ den.
Form nu resten af vegetarfrikadellerne i hånden, og steg dem i rigeligt olivenolie ved mellemvarme, ca. 4 minutter på hver side.
Sådan laver du tahindressingen:
Rør tahin op med ½ dl vand – brug en skål og et piskeris. Først bliver tahinen helt tyk, så tilsætter du citronsaft og mere vand, og efterhånden bliver den fin og cremet. Rør mere vand i, til du har den konsistens, du foretrækker.
Smag til med hvidløg, salt og evt. mere citron.
Kunne du lide opskriften?Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem, eller efterlad en kommentar.
Fik du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar her, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!
Tilbehør til dine vegetarfrikadeller
En af fordele ved sådan nogle kikærtedeller er, at de passer til alt muligt.
Lav en god, grov salat af det, du har – fx spidskål, rucola, granatæblekerner. Og brug tahindressingen. Suppler med et stykke brød.
Prøv med en frisk grønkålssalat med quinoa og granatæblekerner. Salaten er også god med tahindressingen. Brød til.
Hvis det passer i planerne, kan du lave tahindressingen i god tid – og lav gerne en stor portion, så du har til en anden dag. Bare opbevar den på køl. Dressingen bliver lidt tykkere, når den har stået i køleskabet.
Halloumien er en vigtig spiller her – jeg smagte på farsen før den kom i, den var god, men halloumien giver virkelig noget smag og fylde, som jeg rigtig godt kunne lide. Jeg lavede et lille eksperiment: halvdelen af farsen blev formet og stegt på panden, mens den anden blev formet og bagt i ovnen på 200 gr. De ovnbagte hævede lidt op og fik en flot(tere) form, og desuden en pæn brun farve på begge sider, da jeg vendte dem undervejs. Der er ikke den store smagsforskel på de to udgaver, men for mig er det klart nemmere at stege/bage dem i ovnen, så det tror jeg, at jeg vil gøre en anden gang. Jeg brugte frossen grønkål, der var hakket og blancheret, det fungerede fint. Jeg spiste dem sammen med en fennikelsalat – så godt! De er både nemme at lave og mætter godt. Tak for det 🙂
Super, Christina – tak for den udførlige kommentar. Jeg har slet ikke overvejet at stege dem i ovnen, men jeg er da fan af ideen. Stor portion – nemt! Og ja, jeg er enig med dig: Halloumien gør virkelig noget her.
Dejligt du kan bruge opskriften.
kh Bodil
Genialt; at putte dem i ovnen!
Hej Lone, ja, det var et godt tip! 🙂 Kh Bodil
Nemt, mættende og lækkert
Tusind tak, Anna – dejligt du kunne bruge opskriften.
Kh Bodil