
Der er mange fordele ved at lave din hummus selv. Mest indlysende, at det er billigt, og du kan lige så godt lave en stor portion, så du har til mange dage.
Men, så kommer spørgsmålet: Hvor længe kan den holde sig? Det tager vi lige først:
Hummus og holdbarhed: Fryseren hjælper
En frisklavet hummus holder en uges tid i køleskabet. Bare husk at opbevare den koldt. Du skal ikke lade den stå fremme et par timer til frokost hver dag … :-)
Men hvis du tænker – kan jeg nå at spise det hele på en uge?
Så kan du gemme din hummus i små portioner i fryseren, fx i små plastbokse. Ta’ en op ad gangen, og sæt den på køl. Når den ene er ved at være tom, tager du bare den næste op. Den skal muligvis lige spices op med frisk citronsaft. Så er den klar.
Cremet hummus – eller grov og chunky?
Skal din hummus være cremet og blød, eller skal den have struktur og bid? Det er jo nærmest en religionskrig – dog næppe helt på højde med konflikterne i Mellemøsten, hvor den kommer fra – men alligevel.
I mange år har jeg lavet den selv helt fra bunden med tørrede kikærter, der skal ligge i blød til i morgen, koges, drænes og blendes med tahin, hvidløg, tahin, olivenolie, spidskommen og citron. Det blev en forrygende god hummus. Men jeg undrede mig over, hvordan min lokale hummuspusher fik sin hummus så blød og cremet. Det var min ikke.
Indtil!
Indtil jeg fik luret tricket. Det hedder natron. Og det kan du læse mere om her. Det er ikke svært, og det kræver ikke særlige maskinkræfter. Tværtimod.
Egentlig er det bare et spørgsmål om smag. Hvad kan du bedst li’? Variation, måske? Jamen, så er der frit slag.
På billedet ovenfor kan du se hummus med to forskellige konsistenser. En chunky. Og en cremet.
God opskrift ?
Elsker humus og din opskrift er supe
Mug og mine gæster elsker en god blød cremer humus i pitabrød, på salat og i salater og sikkert andre steder, men som tilbehør til feks. Gril er en grov humus lavet efter din opskrift men med en gammel kødhakker og rørt med ske bedre end blender syntes jeg og mine gæster
Tak for din kommentar – det er faktisk et godt take på, hvornår hummus skal være hhv. fin og grov. Jeg har aldrig tænkt over det på den måde, men det giver fuldt ud mening. Det vil jeg huske! Kh Bodil