Instagram Facebook email ArrowDown ArrowLeft ArrowRight Back to top of page

Jeg bager næsten aldrig småkager. Men så mødte jeg Hanne, og hun serverede småkager med lakrids … ! Av, så blev jeg udfordret. Hannes småkager med lakrids og tranebær smager simpelthen så afsindig godt – og de er så sprøde – at principperne røg langt ind bagerst i skabet.

Eneste lille minus: Du skal være lidt planlagt. Lav dejen dagen før, du vil bage – eller i hvert fald nogle timer før.

Og vend minus til plus: Du får en god stor portion dej, så du kan bage friske småkager mere end én gang. Bare bag af en rulle ad gangen, og lad resten ligge i fryseren til næste gang, småkagesulten nærmer sig.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Opskrift på småkager med lakrids og tranebær

Desserter og kager

Rækker til: 6 stænger

Forberedelse: 10 minutter

Tilberedning: 8-10 minutter

Du skal bruge:

  • 500 g hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 50 g lakridspulver
  • 375 g koldt saltet smør
  • 500 g rørsukker
  • 2 æg
  • 110 g tørrede tranebær

Husk også:

  • bagepapir

Sådan gør du:

  1. I maskine: Bland melet med bagepulveret. Tilsæt lakridspulver og smør i små tern, og rør i maskinen, til konsistensen er nogenlunde jævn. Tilsæt sukker, æg og tranebær. Kør kun til dejen lige samler sig, så sukkeret ikke smelter - og småkagerne mister deres specielle struktur.
  2. Uden maskine: Smuldr smørret i melet, til det ligner revet ost, og saml dejen hurtigt med sukker, æg og tranebær.
  3. Del dejen i 6, og tril dem i ca. 25 cm lange stænger. Rul dem ind i smørrebrødspapir (fra rulle) og læg dem i fryseren, til de er hårde. Mindst en time. Gerne meget længere.
  4. Tag stængerne ud af fryseren, og tænd for ovnen på 180 grader varmluft, når stængerne er bløde nok til, du kan skære i dem.
  5. Skær stængerne i ca. 1/2 cm tykke skiver, og læg dem på bagepapir på bagepladerne.
  6. Bag småkagerne i 8-10 minutter - hold øje. Dine lakridssmåkager skal tage lidt farve i kanten, men ikke mere.

Tip om lakridspulver

Der er meget forskel på lakridspulver, og derfor er der også forskel på, hvilken farve dine kager får. Mine blev ret brune, fordi pulveret var fint. Med lakridspulver fra Johan Bülow bliver kagerne lysere i det.

Tip om portionsstørrelse

Det er en stor portion. Du kan sagtens bare bage halv portion og få mange småkager ud af det.

Måske også noget for dig?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *