Opskriften på mine brunkager er et arvestykke fra min fars farmor. Og lige som resten af den familie er den lidt speciel: Fru Christine Thorvaldine Bjerg bagte nemlig sine brunkager med snaps! Nu er jeg ikke den store snapsedrikker, så for det meste bruger jeg bare øl i stedet, og det fungerer fremragende. Man kan garanteret også bruge andre former for spiritus, fx vodka eller gin.
I samråd med min søster har jeg ændret en enkelt ting i opskriften: Min oldemor brugte syltet pomeransskal – hvordan hun fik det findelt melder historien ikke noget om. Min mor brugte en gammeldags persillehakker. Min søster og jeg har opgivet det projekt og bruger nu revet skal af økologiske appelsiner. Noget nemmere og lige så godt.
Brunkager med knæk!
Oldemors gammeldags brunkager skiller sig ud fra de fleste andre på mere end én måde:
- De er sprøde på den lidt hårde måde, så de ikke smuldrer. Godt knæk, der!
- De skal rulles ud – ikke skæres af stænger.
- Der er ikke stykker af mandler eller andet i. Dejen er næsten helt glat, så den er nem at rulle ud.
- Og de smager virkelig intenst, næsten stærkt, blandt andet af ingefær.
Min familie har så endnu en særhed, som du kan overveje: Vi spiser brunkagerne på hjemmebagt sigtebrød med smør!
Hvor mange brunkager kan du spise?
Min fars farmor må have været en meget produktiv dame, for nu har jeg halveret opskriften to gange. Så er projektet til at overskue, synes jeg. Men der var også mange flere munde at mætte i oldemors familie end i min.
Der bliver 7 plader fulde, i alt ca. 110 brunkager. Det vil så sige, at Christine Thorvaldine Berg bagte 28 plader. Næsten 450 brunkager. Absurd. Jeg håber, hun havde god hjælp i køkkenet … sikkert ikke.
Et tip, for øvrigt: Sørg for at have en køkkenassistent til projektet. En, der er god til at stikke ud, smutte mandler og lægge dem på eller måske passe ovnen. Så bliver brunkagerne bagt lige tilpas. Og det meget hyggeligere end at bage alene.
