Go Back
+ servings
Scan for at gå til opskrift
QR Code

Gammeldags brunkager fra min oldemor

Antal 110 stk.
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Køletid 3 timer
Samlet 3 timer 45 minutter

Ingredienser

  • 300 g sirup
  • 160 g farin
  • 100 g smør
  • 1 spsk potaske
  • 2 spsk øl (evt. delvis snaps )
  • 2,5 tsk stødt ingefær
  • 2 tsk stødt nelliker
  • 1 tsk stødt kanel
  • 2 appelsiner (økologiske - skallen)
  • 500 g mel
Til pynt
  • 75 g mandler

Dine egne noter

Tilberedning

  • Smelt sirup, farin og smør i en pænt stor gryde ved svag varme. Rør rundt, og tag gryden af blusset.
  • Rør potasken ud i øl/snaps og rør det i. Lad det nu køle noget af.
  • Riv skallen fint af appelsinerne. Rør så dejen færdig med ingefær, nelliker, kanel, appelsinskal og mel, og lad dejen blive helt kold, før du fortsætter (ja, det er noget af et projekt, du har kastet dig ud i). Så bliver dejen også fast og god at arbejde med.
  • Smut og flæk mandlerne. Du smutter mandlerne ved at koge dem op et minuts tid, hæld koldt vand på og smut skallen af. Flæk dem med en spids kniv.
  • Når dejen er klar: Tænd ovnen på 160 grader varmluft.
  • Ælt dejen igennem på bordet med lidt mel. Bare længe nok til, at du synes, dejen er til at arbejde med. Spar på melet.
  • Tag ca. 250 g dej, og rul den virkelig t-y-n-d-t ud. Stik kagerne ud, og læg dem på bagepapir. Pynt hver kage med ½ smuttet, flækket mandel. Fortsæt til der ikke er mere dej.
  • Bag brunkagerne ved 160 grader varmluft i 7 minutter, måske lidt mere. Husk, ved varmluft kan du bage to plader ad gangen. Det er lidt en kunst at ramme den rette tid. Hvis de får for lidt, er de bløde. Hvis de får for meget, smager de brændt. Så vær omhyggelig og tålmodig! Du bliver belønnet med de brunkager, jeg elsker højst af alle.