Selleribøf med ost – god til vegetar burger

En selleribøf er lækker vegetarisk aftensmad - med eller uden burgerbolle. Her får du opskriften med forslag til lækkert tilbehør.

En selleribøf er lækker vegetarisk aftensmad – med eller uden burgerbolle. Her får du opskriften med forslag til lækkert tilbehør.

Selleriburger på den gode måde

Når jeg nu skal være helt ærlig, så er jeg faktisk ikke burgertypen. Både på grund af det med kødet, og fordi jeg ikke er den store mayonnaiseentusiast. Og så er købte burgerboller for det meste en virkelig tam affære.

Men i min (nu lukkede Irma) fandt jeg Jalm&B’s brioche burgerbolle, og den er faktisk bagt, som jeg selv ville have gjort det. Med Thises økologiske smør. Med friske æg fra fritløbende høns. Og med en smag og en krumme, der næsten frister den til at ta’ den til morgenmad, bare sådan. Ristet.

Selleribøf med ost - god til vegetar burger

Selleribøf med ost

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet 35 minutter
Giv de første stjerner!
Selleri og ost giver tilsammen en virkelig god smag i vegetarbøffen. Brug opskriften til vegetarfrikadeller eller til en vegetarisk burger.
Antal: 4 personer

Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.

Du skal bruge:

Til 4 selleribøffer skal du bruge:

  • 125 g knoldselleri
  • 25 g bredbladet persille
  • ½ løg
  • 1 fed hvidløg i skiver
  • ½ dåse kikærter
  • ½ æg (sammenpisket)
  • 1 spsk loppefrøskaller (eller mel)
  • 50 g fine havregryn
  • 40 g cheddar
  • 1,5 spsk solsikkekerner
  • ½ tsk salt
  • friskkværnet peber
  • olie til stegning

Avocadospread

  • 2 blød moden avocado
  • 2 dl græsk yoghurt
  • 1 fed hvidløg
  • salt
  • citronsaft

Burgerboller:

  • 4 store brioche burgerboller

Til fyld i øvrigt, fx

  • rucola eller andre babysalatblade
  • 2 tomater (store)
  • syltede rødløg (opskrift)
  • 8 skiver cheddarost

Sådan gør du: 

Sådan laver du selleribøffen:

  • Rens knoldsellerien, og riv den groft.
  • Pil persillebladene af stænglerne. Pil løg og hvidløg, og skær i mindre stykker. Dræn kikærter. Kom alle ingredienser til selleribøffen i din foodprocessor og kør, til farsen er jævn. Lad den hvile 10 minutter.
  • Form så 4 store, flade burgerbøffer på et skærebræt. Hvis du vil lave burgere – tjek, at de passer i størrelsen til burgerbollerne.
  • Steg dem i rigeligt olivenolie ved mellemvarme, 5-6 minutter på hver side.

Sådan laver du avocadospreaden:

  • Brug en stavblender eller en minihakker, og kør ingredienserne, til du har en jævn spread. Smag til med salt og citronsaft.

Sådan samler du vegetar burgeren:

  • Læg en selleribøf til hver på et stykke bagepapir. Læg 1/2 frisk tomat i siver på hver bøf, og læg 2 skiver cheddar ovenpå. Stik dem ind i ovnen ved 200 grader.
  • Samtidig: Varm (de optøede!) burgerboller i ovnen ved 200 grader ca. 3 minutter.
  • Flæk bollerne, smør et godt lag avocadospread på nederste halvdel, og fordel friske babysalatblade på. Læg selleribøffen med tomat og cheddar ovenpå. Top op med syltede rødløg, evt. resten af avocadospreaden og overen fra burgerbollen. Haps!
Kunne du lide opskriften?Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem, eller efterlad en kommentar.
Giv de første stjerner!
Pin Del Udskriv
Fik du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar her, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!

Min selleribøf skulle lige opfindes først …

Nå, men egentlig kom jeg fra at kreere en lækker vegetarisk selleribøf. Jeg er helt klart til den slags, hvor man river sellerien og giver den godt med smag. En vegetarisk burgerbøf, om du vil. Så den fik cheddar, og det kan du også bruge i burgeren, hvis du laver sådan en.

Det særlige ved sådan en stor burgerbøf er, at den skal være til at håndtere på panden. Det dur ikke med sådan en lille rund frikadelle, og det kræver lidt ekstra af konsistensen, hvis den skal være stor og flad.

Det lykkedes, så – tada! – vegetarisk burger med selleribøf og avocadospread, here we go.

Tilbehør til selleribøf – uden bolle

Hvis du ikke har lyst en vegetarisk selleriburger, kan du forme farsen til lidt mindre selleribøffer og servere dem med noget andet tilbehør. Prøv fx

Sprøde kartofler i ovn
Elsker du sprøde kartofler, får du opskriften her. Med tricks til, hvordan kartoflerne bliver ekstra sprøde. Spis dem lige ud af ovnen, og nyd!
Gå til opskrift
Kartofler i ovn med rosmarin - top sprøde
Simpel grøn salat
Her får du den grønne salat, du kan bruge til næsten alt – sprød, enkel og med den bedste olie-eddikedressing, jeg kender. Altid et hit.
Gå til opskrift
Simpel grøn salat med vinaigrette og ekstra parmesan
Soltørret tomatsauce – min yndlings pastasauce
Soltørrede tomater og basilikum er hovedingredienserne i denne intense tomatsauce. Klar på kun 10 minutter.
Gå til opskrift
Soltørret tomatsauce - min yndlings pastasauce

Tip! Lav selleribøfferne i forvejen

Opskriften giver 8 selleribøffer i burgerstørrelse. Hvis du tænker, de skal bruges til morgenburgere efter en lang aften i byen, er det en rigtig god idé at lave dem i forvejen. Frys dem ned, og ta’ dem op, du skal bruge. De er hurtigt varmet i ovnen, når du alligevel skal varme bollerne.

Bodil

Bodil

Hej! Jeg hedder Bodil, og det er mig, der er mutti. Her får du opskrifter, der gør dit køkken lidt grønnere, lidt nemmere - og du får smæk på smagen.

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Din bedømmelse: