Følg med her:

Vil du ha' flere opskrifter i samme stil?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Tomatsalat med feta er noget af det bedste tilbehør - når det skal smage af sommer. Prøv den med mynte og min yndlingsdressing.
Tomatsalat er en af de ting, der rigtig kommer på bordet i sæsonen for ordentlige smagfulde tomater. Så laver jeg gerne en græsk tomatsalat – dvs. jeg laver den med feta, løg og mynte i stedet for den mere klassiske italienske variant, capresen, som man laver med med mozarella og basilikum. (Er jeg virkelig den eneste, der synes, at kold mozarella er lidt uinteressant?).
Nå, jeg synes, den salte feta er et genialt match til sommerens smagfulde tomater. Og lige nu, i juni, passer det jo perfekt med sommermad og grillsæson.
Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.
De allerbedste tomater, jeg kender og kan købe i Danmark, er de økologiske fra Markhaven. Dem kan du købe – i sæsonen – i Coops butikker. Klaus og Jytte har dyrket økologisk i over 30 år, og jeg stødte på dem, fordi vi havde børn i samme klasse. Til sommerfesterne kom de altid med den mest fantastiske tomatsalat, og siden er der ikke rigtig noget, der har kunne matche smagen af deres tomater.
Når tomaterne er bedst, kan jeg i virkeligheden bare spise dem med lidt flagesalt og være lykkelig. Tomaterne har i hvert fald godt af noget salt, og så er vi tilbage ved fetaen. Derfor kalder jeg tomatsalaten græsk.
Mindst lige så vigtigt, hvis du spørger mig er dog … dressingen!
I Grækenland får du for det meste bare eddike og en flaske (god!) olivenolie til salaten. Men jeg elsker salater og spiser en salat – mindst én – hver dag. Derfor er jeg typen, der altid har en olie-eddikedressing stående i køleskabet. En stor flaske, som jeg laver på 5 minutter, og til gengæld sparer den mange gange 5 minutter, når jeg laver salat. For sådan en olie-eddikedressing passer til utrolig mange salater.
Men hvis du laver tomatsalat og ikke lige har en flaske dressing ved hånden, så vil jeg foreslå, at du gør det helt enkelt – med en god eddike, evt. lidt balsamico og ellers olivenolie, lidt salt og peber. Og måske mit særlige lille trick: Fintrevet citronskal. Citronskal går rigtig fint i spænd med mynte og tomater. En lille twist.
Når du laver en tomatsalat med feta, kan du sagtens skrue endnu mere op for det græske. Her får du et par tricks:
Du kan selvfølgelig også vælge at lave en græsk salat – med det hele:
Som tilbehør fungerer tomatsalaten rigtig godt med tzatziki – og hvis du vil gå all in på det græske, kan du supplere med noget fra grillen eller mine græsk(inspirerede) squashfrikadeller. Græske kartofler til. Så er der ikke et øje tørt.
Velbekomme!
Få mine nyhedsbreve med - mest grønne - tips og opskrifter i din indbakke. Ganske gratis!
(Du kan altid afmelde igen)
Selv med mindre ændringer er det en lækker salat. Eks. Limesaft i stedet for revet citronskal.
Hej Henrik, tusind tak for, du tager dig tid til en kommentar – jeg bliver simpelthen så glad. Og ja, med gode råvarer kan man sagtens lege – og spørger du mig, er det sjældent, lime ikke er en god idé 😉 Jeg har en hel kasse lime stående, så det vil jeg da også prøve. Kh Bodil
Det lyder lækkert
Tak, Margit! Lige nu minder den dejligt om sommer også ☀️
Kh Bodil