Instagram Facebook email ArrowDown ArrowLeft ArrowRight Back to top of page

Tip! Ristede mandler, nødder, cashews, peanuts - hvordanEn god salat skal ha’ knas – næsten altid – så sådan en salatfan som mig har altid ristede mandler eller nødder i skabet.

Det betyder også, at jeg efterhånden har læst en del om ristede mandler og nødder, for selv om de smager og knaser skønt, så er det ikke helt lige meget, hvordan du rister dem. Det er heller ikke helt lige meget, hvilke nødder og mandler du vælger.

Især ikke, hvis du også synes, de er ret uimodståelige som en sund snack. Der løber mængderne jo lidt op, ikk.

Tip! Ristede mandler, nødder, cashews, peanuts - hvordanNødder og mandler er sunde. Men!

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser op til 30 gram usaltede nødder om dagen. Nødder har et højt indhold af det sunde fedt og har en forebyggende effekt på hjerte-kar-sygdomme. Så langt, så godt.

Men. Der er nemlig et men. Eller faktisk 2 gange ‘men’. Fordi:

  • Men nr. 1: Hvis du med sund tænker ‘lavt kalorieindhold’, så er det ikke her, du skal kigge. Mandler og nødder indeholder masser af fedt og kalorier. Det er sundt fedt, men sundt fedt indeholder også kalorier. Så alt med måde.
    Sandt er det, at de ikke indeholder raffineret sukker eller e-numre, og det er nok derfor, de fleste af os alligevel synes, det er en sundere snack ;-) Og hvis de erstatter vingummibamser, er det i hvert fald bedre.
  • Men nr. 2, og det er værre, i hvert fald når vi taler ristede mandler: Når du opvarmer mandler og nogle typer nødder, danner de akrylamid, der bliver anset for at være kræftfremkaldende. Mandler er langt mest problematiske – de danner i omegnen af 10 gange så meget akrylamid som fx hasselnødder.
    Jeg har fundet mine data i rapporten Helhedssyn på nødder – en risk-benefit vurdering fra Fødevareinstituttet ved DTU. Jeg kan ikke linke til den, men du kan google den.

Godt så. Men hvad kan vi lære af det?

  1. Spis (især) nødder og mandler uopvarmede. Fx hakkede i dadelkugler eller bare lige ud af posen.
  2. Spis en god blanding af forskellige mandler og nødder.
  3. Rist mandler og nødder ved lav temperatur. Fx 145 grader – så tager det 20-30 minutter. Jo højere temperatur, jo mere akrylamid.
  4. Og spar på de ristede mandler. Hvis du lige så godt kan lide alle mulige andre nødder, så ta’ dem.
Tip! Ristede mandler, nødder, cashews, peanuts - hvordan

Måske også noget for dig?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *