Følg med her:

Vil du ha' flere opskrifter i samme stil?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Marengslagkage med hindbær er en skøn sprød, sød og syrlig lagkage, der smager af sommer. Nøddemarengs, hindbærskum og friske bær - voilá!
Ikke noget under, at min ældste altid bager denne marengskage som dessert til sin fødselsdag – omkring Sankt Hans. Den har en skøn kombination af sødt og syrligt, som der altid er plads til – selv efter en stor fødselsdagsmiddag.
Oprindeligt bagte jeg 3 bunde til en lagkage, men der er lidt mere swung over 4 marengsbunde, så jeg har skaleret opskriften lidt op. Det betyder, at du skal bage bundene ad to omgange – to bunde ad gangen ved varmluft.
Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.
Marengslagkagen kræver ikke den store konditoreksamen, for jeg synes godt, den må være lidt loose i formen. Til gengæld smager den helt uimodståeligt: Sprøde marengsbunde med nødder. Fløjlsblød flødecreme med syrlige bær – og så en skvæt portvin. Og den er altså ikke en gang svært. Så hvis du har nogen, du gerne vil forkæle (for eksempel dig selv), skal du huske at finde servietter frem til alle. For mundvandet – det løber.
Og mens jeg skriver dette, får jeg faktisk lyst til at lave den – igen!
Hvis du vil undgå at have travlt samme dag, du skal servere din marengslagkage, kan du bage bundene i forvejen. Bare gem dem i en tæt pose eller dåse. Der holder de sig fint op til en uge.
Hvis du vil have kage til at stå selv – uden at bruge frysetricket ovenfor – kan du tilsætte husblas til hindbærskummet. Du skal bruge 4 blade husblas, og det foregår sådan her:
Tip: Hvis du bruger husblas, kan du også bruge kageplast til at få helt skarpe sider på lagkagen.
Hvis du foretrækker kagen uden husblas, kan du i stedet tage det næste tip:
Det er ingen hemmelighed, at en marengslagkage nemt splatter lidt ud, når du skærer den. Så hvis du vil hjælpe dig selv – sæt den i fryseren en time eller to, før du serverer. Så får den lige lidt fasthed.
Hvis der bliver en rest – det sker sjældent, men vi laver hellere for mange marengslagkager end for få – så kan du fryse den ned og ha’ en skøn islagkage en anden dag 🙂
Lys eller mørk, sprød eller sød, med frugt eller ej? Tjek fx:
Få mine nyhedsbreve med - mest grønne - tips og opskrifter i din indbakke. Ganske gratis!
(Du kan altid afmelde igen)
Super lækker kage og opskriften er fin og god at følge. Den skabte stor glæde i min familie, som ønsker, at det bliver vores fremtidige fødselsdagslagkage. 🙂
Mange hilsner fra
Mutti (er tysker og kaldes Mutti i familien 😉 )
Hej Sabine, tusind tak for din søde kommentar! Dejligt at vi ikke er alene om at elske den – godt at møde en ekstra mutti 😉 Jeg fik mit tilnavn, da min mellemste havde boet i Tyskland i et år på udveksling. Hils familien! Kh Bodil
Kagen ser superlækker ud. Hvor mange portioner giver den sådan ca.? Jeg vil gerne servere den til påskefrokost hvor vi bliver ca 12 mand og er lidt i tvivl om hvor meget jeg skal skalere den op.
Hej Pia, hm, jeg vil sige, hvis du bager halvanden portion, er du på den sikre side. Evt lav 2 lidt mindre lagkager.
Og tjek tip om at fryse den nogle timer, så er den nemmere at skære (og kan så laves lidt i forvejen).
Men altså uanset hvad, den smager bare så godt 😊
God fornøjelse – og påske!
Kh Bodil
Et tip til at trække bagepapiret af, hvis det sidder fast: læg en våd klud på bagepapiret 15 sekunder, så giver det slip på marengsbunden.
Og ja, den smager fantastisk 😋