Go Back
+ servings
Scan for at gå til opskrift
QR Code
Marengslagkage med hindbærskum

Marengslagkage med hindbær

Antal 8 personer
Forb. tid 45 minutter
Tilb. tid 2 timer 30 minutter
Frysetid 1 time 30 minutter
Samlet 4 timer 15 minutter

Ingredienser

Til 4 nøddemarengsbunde skal du bruge:
  • 5 æggehvider
  • 225 g sukker
  • 125 g nødder
  • ½ tsk vaniljepulver (eller 2 tsk vaniljesukker)
  • lidt smør og mel til bagepapiret
Til hindbærskummet skal du bruge:
  • 450 g hindbær (friske eller frosne – begge dele fungerer)
  • 50 g flormelis
  • 4 dl piskefløde
  • 3 spsk sherry/portvin (kan udelades)
  • 4 blade husblas (valgfrit - hvis hindbærskummet skal være stabilt. Se tip under opskriften)
Til pynt også:
  • 50 g friske hindbær

Tilberedning

Sådan bager du bundene:
  • Tip: Hvis du vil fryse lagkagen ned et par timer før servering, så er det nemmest, hvis du lægger den sammen i en springform. Dvs. du skal bruge springformens bund til at tegne cirkler med i næste step:
  • Gør 4 stykker bagepapir klar: Tegn en cirkel på hver (brug evt. en springformsbund som skabelon). 22-24 cm i diameter. Vend papiret med stregerne nedad. Smør cirklerne med smør, og drys med mel.
  • Hak nødderne groft. Pisk æggehviderne meget stive – de er klar, når du kan vende skålen på hovedet uden de falder ud. Pisk sukkeret i lidt ad gangen (det giver en tykkere og mere skinnende marengs), og vend de hakkede nødder i sammen med vanilje.
  • Fordel så marengsdejen ud på cirklerne. Jeg bruger en kombination af en bageskraber og en blød smørekniv/paletkniv.
  • Bag 2 plader ad gangen ved 125 grader varmluft i ca. 5 kvarter (75 min.), til de er helt sprøde, og du nemt kan trække bagepapiret af. Gør det forsigtigt, så bundene ikke knækker. Lad dem afkøle på en rist.
Sådan laver du marengslagkagen færdig:
  • Vil du bruge husblas for ekstra stabilitet, så læs tip'et under opskriften inden du går i gang. Hvis ikke, fortsæt bare til næste trin.
  • Hindbærskummet: Læg hindbærrene i en skål eller på en tallerken, og drys dem med flormelis. Er de frosne, lad dem tø op ved stuetemperatur. Er de friske, lad dem trække i flormelissen i ca. 10 minutter, så de afgiver lidt saft.
  • Pisk fløden til den er fast og holder faconen – stop inden den bliver grynet (det sker hvis man pisker for længe). Vend de let mosede hindbær i sammen med (evt.) sherry/portvin.
  • Saml lagkagen ved at lægge bunde og hindbærskum skiftevis: Læg en bund, fordel skum, læg en bund osv. Brug den pæneste bund øverst, og gem lidt hindbærskum til at smøre oven på. Pynt med de friske hindbær.
  • Frys evt. lagkagen ned 1-2 timer før servering. Så er den lidt nemmere at skære. Billederne her er taget uden.