Følg med her:

Vil du ha' flere opskrifter i samme stil?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Har du lyst til en frisk, kold kartoffelsalat, der smager af sommer? Så snup en grøn variant med olie-eddikedressing, krydderurter og grønt!
Kold kartoffelsalat er noget, jeg først har lært at spise sent i livet. Det var faktisk først, da det gik op for mig, at jeg kunne lave grøn kartoffelsalat, lige som jeg laver alle mulige andre grønne salater, det rigtig blev et hit hos mig. Så her får du en skøn, grøn kartoffelsalat marineret i olie-eddikedressing.
Min skepsis skyldes nok især, at jeg har set for mange af de der mayo-udgaver fra spand – du ved nok, hvad jeg mener. Og her er min udfordring, at mayonnaise bare aldrig har været noget for mig. Jeg foretrækker så langt en kold kartoffelsalat uden mælkeprodukter.
Og heldigvis kan man lave en grøn kartoffelsalat i alverdens udgaver. Her får du en proppet med nye kartofler og forårets friske grønsager – marineret i en olieeddikedressing med krydderurter. Et par spiselige blomster på toppen. En kold kartoffelsalat med asparges, små tomater, avocado og ærter – med min klassiske olie-eddikedressing, selvfølgelig. Frisk og fransk i det.
Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.
Grøn kartoffelsalat er oplagt som tilbehør til fx røget fisk, grillmad, frokostbordet – eller hvad du og dit køleskab nu er i humør til 🙂
Om sommeren synes jeg også, det er ret skønt at kunne bikse en aftensmad sammen på et kvarter – og her kommer kartoffelsalaten absolut ind handy. Hvis du har kogte kartofler ved hånden, tager det nul-komma-fem. Og du kan også sagtens variere over temaet med det, du har i køleskabet og i haven. Grønne bønner, dild, radiser – you name it.
Hvis du gerne vil have lidt ekstra protein i kartoffelsalaten – især hvis du bruger den som en ret i sig selv – kan du tilføje fx:
Og du kan jo altid snuppe en koldskål til dessert.
Nye kartofler. Asparges. Rabarber. Det hele smager af forår, og her får du lige et par andre forslag, der altid hitter, når lyset vinder over mørket fra april og frem …
Mange af mine madpræferencer er naturligt nok grundlagt i min barndom, og den var præget af en sund mor. Husholdningslærerinden. Der var altid rå salater til aftensmaden (gulerod og hvidkål fyldte en del, kan jeg oplyse). Til gengæld fik vi aldrig – som i aldrig, i min hukommelse – mayonnaise og den slags. Jo, måske blev der pisket en hjemmelavet mayo til en større familiefrokost. Det var det.
Jeg er opdraget med mere syrlige smag, og derfor er olie-eddikedressingen et fast holdepunkt i min mad-tilværelse. Jeg bryder mig simpelthen ikke om mayo. For fedtet til mig. Men altså, olivenolie skal man ikke gå ned på, og det har videnskaben siden givet mange gode grunde til. En af dem er polyfenoler, som olivenolie er fuld af. Nå, det er en anden snak …
Tilbage på sporet. Faktisk fylder det med mayo åbenbart så meget i mit selvbillede, at det var noget af det første, min mand lærte om mig: Jeg foretrækker pesto for mayonnaise. Heldigvis blev han ikke skræmt væk. I dag tror han nærmest selv, han har opfundet olie-eddikedressingen – og den tro lader jeg ham gerne blive i.
Og har du en rest kolde kartofler fra i går? Så går det hele endnu nemmere. Gå direkte til instruktionens punkt 2.
Få mine nyhedsbreve med - mest grønne - tips og opskrifter i din indbakke. Ganske gratis!
(Du kan altid afmelde igen)