Følg med her:
Aftensmad
Er du på udkig efter nem aftensmad, skal den være sund, være fuld af smag eller skal det måske være vegetarisk aftensmad? Så siger jeg ‘tjek’, det har jeg masser af.
Marokkansk lammegryde med abrikoser – en rigtig simreret!
Auberginer i ovn med alle tiders tahindressing
Thai pulled chicken – med asiatisk peanutmarinade
Thaisuppe med kylling og kokosmælk – tom kha gai
Nem thairet med masser af grønsager og kulør
Græskarvafler – mexicanske vafler til aftensmad
Sort bønnemos – hummus på mexicansk
Chili sin carne – vegetarisk chili med chokolade
Vegetarisk butter chicken med græskar
Ristede kantareller i fløde (og cognac) – de bedste!
Melanzane alla parmigiana – italiensk lasagne med aubergine
Grøn og gerne vegetarisk aftensmad
For mig er aftensmaden altid – altid! – noget med grønsager. Okay, der var vist en gang eller to for 20 år siden, hvor mine unger blev spist af med pandekager, men jeg elsker grønsager, og hvis de ikke spiller hovedrollen, spiller de i hvert fald en stor birolle.
Så de fleste opskrifter her på bloggen er vegetariske, og det er menuen derhjemme også 5-6 dage om ugen. Derudover finder du opskrifter på fisk, en del retter med kylling og nogle få med lam.
Jeg håber, du finder inspiration til, hvad du vil servere i aften.
Opskrifter med smag af hele verden
Når vi parodierer dansk madkultur, siger vi, den handler om kød, kartofler og sovs. Og det bliver hurtigt lidt fattigt, hvis man tager kødet væk, ikk. Derfor har jeg en kæmpe krydderihylde, der henter smage fra hele verden. Og man behøver altså ikke at have været i Thailand for at elske en rød karry eller i Mexico for at elske chili. Så på den måde kan man tage en jordomrejse hver uge uden at indløse en eneste flybillet.
Jeg elsker smagene af Østen, Mexico, Mellemøsten, Italien – og inspirationen fra alverdens andre lande – og den genfinder du i rigtig mange af mine opskrifter på aftensmad.