Følg med her:

Vil du ha' flere opskrifter i samme stil?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Langtidsstegt lammebov, lammeskank eller kølle er ganske enkelt den mest lækre måde at få lam på overhovedet. Nemt - og en sikker succes.
Nu har vi efterhånden eksperimenteret nogle gange med langtidsstegt lammebov, lammeskank og -kølle, og hver gang har vi fået mørt, saftigt og velsmagende lammekød….
Stegetiderne er meget individuelle alt efter hvor store stykker, du steger, og hvilken temperatur du foretrækker. Jeg giver dig nogle forskellige forslag i opskriften.
Billederne er lammeskank – 2 styks på hver godt 1 kg.
Hvis du vil lave lammeculotte, finder du opskriften her. Og diverse tips finder du under selve opskriften.
Hvis du ikke har en stegeso eller rømertopf, så brug en stegepose i stedet. Det har jeg en opskrift på her.
Eller put din lammeskank i en gryde, og få en smørmør græsk inspireret lammegryde.
God fornøjelse!
Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.
Hvis du savner lidt inspiration til tilbehøret, kan du for eksempel vælge:
Når du hiver kødet op af römertopfen, har du fonden tilbage. Si den, hæld den over i en gryde, og lad den koge godt ind. Gem lidt af de udkogte grønsager – og blend dem med fonden, når den er kogt ind. Smag til med salt og peber. Jeg synes, det er synd at putte fløde i.
MEN
Så var det, jeg fandt på at putte nogle udstenede blommer i fonden, mens den kogte. Dét er godt! Når de er kogt helt ud, kan de blendes i fonden sammen med grønsagerne. Englesang, siger jeg bare. Og nemt.
En stegeso er genial, når du vil langtidsstege kød, også lam. Stegesoen gør, at indholdet får varmen jævnt fordelt, og råvarerne bliver varmet langsomt op fra alle sider. Det betyder, at hele lammestykket bliver mørt og saftigt. BEMÆRK, at opskriften egner sig til de fedtmarmorerede stykker lammekød – lammekølle, lammebov og lammeskank – mens du fx ikke skal stege en lammefilet på denne måde.
Jeg bruger en römertopf (størrelse 5 kg), men du kan sikkert også bruge enhver anden stegeso. Bare du kan få proppet lammet ned i den (evt. bed din slagter om at korte benet af, hvis køllen er lidt rigelig).
Opskriften her går efter det helt møre ‘nu-falder-det-fra-benet’ lammekød og ikke det rosastegte lam. Men du kan sagtens justere stegetiden og få det lam, du foretrækker. Det kræver blot, at du holder øje med kernetemperaturen.
Kernetemperaturen er temperaturen målt inde ved benet på det tykke sted på lammekøllen (eller boven eller skanken). Jeg anbefaler ALTID, at du bruger et stegetermometer, når du steger lam i ovn.
Som en tommelfingerregel kan du gå efter disse kernetemperaturer:
MEN! Hvis du tager dit lammekød ud af ovnen og lader det hvile ca. 10 minutter, før du skærer det ud – så skal du tage det ud af ovnen ved en lavere temperatur (gælder ikke det totalt møre – det gør ingen reel forskel):
(Det er i øvrigt også en god idé også at tjekke ovnens temperatur. Den passer sjældent særlig præcist. Brug et billigt termometer á la dette.)
Jeg har testet opskriften på lidt af hvert, og her i opskriften får du fremgangsmåden til 3 forskellige varianter:
Det er meget forskelligt, hvor meget kød en person har lyst og sult til. Men en tommelfingerregel siger, at der skal være 250 g kød inkl. ben pr. person. Dvs. en kølle på 2 kg bør række til 8.
Heldigvis kan du sagtens genopvarme en rest langtidsstegt lam, så det gør ikke noget, hvis du får stegt lidt for meget. Bare lov mig, at du ikke smider det ud! Jeg gør ofte det, at jeg bruger resterne i en slags ratatouille – dvs. en grønsagsgryde med løg, hvidløg, tomater, auberginer og squash. Så bevarer du al saften i kødet, når du genopvarmer det.
Ved ekstra store kødstykker og lave temperaturer kan du stege kødet natten igennem, tage det ud om morgenen og gøre det klar. Så skal det bare varmes til aften.
Jeg har testet kølle, bov og skank – og med den slags udskæringer fungerer det perfekt. Dog bedst med stykker fra 1 kg og op. Meget magre udskæringer som lammefilet og lammeinderlår vil jeg ikke anbefale. Tjek eventuelt din udskæring her i Arlas lammeguide.
Og så får du lige et par andre forslag til mørt lam her:
Få mine nyhedsbreve med - mest grønne - tips og opskrifter i din indbakke. Ganske gratis!
(Du kan altid afmelde igen)
PERFEKT. Intet mindre end perfekt. Jeg havde en 1,7 kg lammekølle og hældte ca en halv liter blandet grøntsags bouillon/rødvin i og en masse frisk rosmarin med de andre urter… Det var himmelsk!! 4 timer i 130 gr.
Hej Thomas, tusind tak for at dele successen – dejligt du bruger opskriften, og at den lykkes! Kh Bodil
Hej:-)
TAK for en super SKØN og meget NEM opskrift på langtidsstegte lammeskanker, som jeg lavede i lørdags. Jeg brugte min største stegeso til 6 fine lammeskanker. Jeg fulgte din opskrift, dog tilsatte lidt ekstra rødvin undervejs. Jeg satte ovnen på 110 grader og tog skankerne ud efter ca 5 timer. Mens jeg gjorde menuen klar, lå skankerne i stegesoen og hvilede i ca 1/2 time inden jeg serverede dem med ovnkartofler, pandestegte timian-gulerødder, tzatziki, madbrød med rosmarin og selvfølgelig en skøn lamme-sauce. Hold nu op det var lækkert!! Skankerne var så ubeskriveligt møre og saftige.
Ganske enkelt en Himmelsk madoplevelse!!
I dag får vi gæster, og jeg bliver simpelhen nødt til at gentage succesen, dog laver jeg lammekølle i dag 🙂
Hej Anja, tusind tak for din begejstrede kommentar! Og sikke en masse skønt tilbehør, det kan andre jo lade sig inspirere af. Håber det lykkes lige så godt næste gang! Kh Bodil