Følg med her:

Vil du ha' flere opskrifter i samme stil?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Græsk fladbrød er et blødt fladbrød lavet med græsk yoghurt - nemt at lave, nemt at folde. Brug det til som tilbehør til alt fra græske frikadeller til gyros og falafel. Eller bare som et godt madbrød.
Har du prøvet at bage fladbrød uden yoghurt, har du sikkert også prøvet, at de nemt knækker. Jeg har eksperimenteret igen og igen, og uanset hvilken opskrift, jeg møjsommeligt har fulgt – og hvor den lover bløde fladbrød – så knækker de nemt, hvis de bare er lavet på vand.
Derfor har jeg overgivet mig til yoghurt. Når jeg bager fladbrød med gær har det også den ekstra fordel, at gæren bliver glad. Gær elsker surmælksprodukter.
Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.
Græske fladbrød er sikkert oprindeligt opfundet til gyros og souvlaki. Men det behøver du ikke lade dig begrænse af.
Hos mig bliver det for det meste en vegetarisk gyros, hummus eller falafel. Well, der ryger ikke så meget kød over bordet her, men bløde græske fladbrød kan foldes om det meste. De er faktisk også et hit til vegetariske frikadeller med en god salat og tzatziki.
Du kan selvfølgelig også bruge fladbrødene sammen med andre retter, der kalder på et fladbrød. For kødspiserne er de græske lammefrikadeller selvfølgelig oplagte!
Jeg vil gerne folde mine fladbrød, så de holder på fyldet – og uden de knækker. Og det får du lige et par tips til:
Hvis du har rejst i Grækenland, er det sikkert ikke meget fuldkornsmel, du er stødt på. Det har nu ikke afholdt mig fra at udvikle en opskrift på græske pandebrød med fuldkorn. Du finder dem sammen med min vegetariske moussaka her.
Det græske består i dette tilfælde af, at jeg har fyldt dem med feta og oliven, og jeg steger dem i rigeligt olivenolie. De smager virkelig skønt bare i sig selv. Og så er de tykke nok til, at de egner sig til at suge saucen op fra en græske gryderetter eller bare tzatziki.
For mig skal græske fladbrød være lidt tykkere end arabiske fladbrød – og de skal være bløde og nemme at folde. I modsætning til de nok mere velkendte pitabrød skal de ikke have en lomme til fyld. Det skøre er så, at fladbrødene uden lomme faktisk hedder pitabrød i Grækenland. Ja, det er lidt forvirrende, mildest talt. Så jeg vælger at kalde dem fladbrød.
Få mine nyhedsbreve med - mest grønne - tips og opskrifter i din indbakke. Ganske gratis!
(Du kan altid afmelde igen)