Instagram Facebook email ArrowDown ArrowLeft ArrowRight Back to top of page

Græsk boureki - squashpie a la muttiEn herlig græsk vegetarret – her skåret til efter, hvad jeg havde i køleskabet, men lige god.

Til 4-5 personer tager du:

350 g squash
3 løg
150 g fennikel
200 g hokkaido (du behøver ikke at skrælle)
2 fed hvidløg
olivenolie

1 dl fine havregryn
200 g revet/hakket ost (gerne en blanding af feta og cheddar eller mozarella)
2 æg
1/2 tsk kanel
1 tsk spidskommen

2 plader butterdej
1 æg
sesamfrø

Og sådan gør du:

  1. Snit alle grønsager i fine skiver, og varm dem op i lidt olie i en gryde, mens du rører rundt. Tag gryden af af varmen, når grønsagerne er næsten møre.
  2. Tilsæt så de øvrige ingredienser – undtagen butterdejen, som du ruller ud, og æg og sesamfrø, som du hhv. pensler med og drysser med på toppen.
  3. Fat et fad, ca. 23 x 23 cm, hæld grønsagsblandingen i bunden, læg butterdejen ovenpå, pensl, drys og pensl igen.
  4. Vupti – i ovnen ved 175 grader i ca. 45 minutter, til toppen er gylden.

God med en grøn salat til.

Tip:

Oprindeligt er opskriften kun med squash og kartofler, så det kan du også prøve. Faktisk er det godt med lidt kartofler, der giver en lidt mere fast karakter. Andre grønsager og rodfrugter går sikker også – prøv dig frem efter tøm-køleskabet-princippet :-)

Gem

Gem

Måske også noget for dig?

En kommentar til Græsk boureki – eller squashpie á la Mutti

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.